Odense Havn kan se tilbage på et år med vækst over hele linjen, og er nu i gang med afgørende investeringer og udbygninger, så der kan tiltrækkes mere produktion af havvind til Fyn.
1.280 vindjobs. 1.496 anløb i havnen, en stigning på 26% i forhold til 2021. Og 3,1 millioner tons gods, en stigning på 55% i forhold til 2021.
Det er resultatet for 2022 på Odense Havn, der endte som et særdeles godt et af slagsen. Aktiviteterne resulterede samlet i et overskud på 104 mio. kr. der ifølge selskabet bag havnen selv muliggør yderligere investeringer i udbygning af havneområdet.
”Der har været stor aktivitet på havnen hos os og vores kunder i 2022. Det er vi naturligvis meget tilfredse med, og det betød samtidig, at vi i 2022 investerede massivt i klargøring og opgradering af bygninger og arealer til vores kunder. Vi lever af at levere den bedste infrastruktur til vores kunder, så de hver dag kan bevæge sig rundt på en produktionshavn i verdensklasse”, siger administrerende direktør i Odense Havn A/S, Carsten Aa.
Regnskabet viser, at årets nettoomsætning og andre driftsindtægter udgør 237 millioner kr. mod 186 millioner kr. i 2021. Det svarer til en til en stigning på 28%, hvilket er den største omsætning i havnens 220-årige historie. Resultatet af primær drift udgjorde 65 millioner kroner, hvilket er en stigning på 31 millioner kroner i forhold til sidste år.
Odense Havn A/S planlægger at udvide og styrke porteføljen inden for offshore vind. Det omfatter både tiltrækning af nye producenter og underleverandører. De store internationale planer for udvidelsen af havvind i Nordsøen og Østersøen betyder, at der skal produceres og opstilles tusindvis af nye, store havvindmøller de kommende år.
Øget aktivitet inden for offshore vil ifølge Carsten Aa sætte de nuværende havnearealer under pres, og understrege vigtigheden af en udvidelse i fremtiden.
“Udviklingen med flere store møller vil sætte havnens kapacitet under pres, og der vil være behov for at udvide og skabe mere plads til produktion og transport, hvis vi skal indfri potentialet i havnens rolle som en del af den grønne omstilling”, siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk