Hvert år ender flere tusinde tons mikroplast fra bildæk i de danske kloakker og i naturen. Men det vil BAIONYX rette op på – og deres mission starter på Frederiksberg Allé i København.
Et bildæk giver i sig selv ikke meget mikroplast fra sig på en køretur. Men en smule mikroplast bliver til meget, når der eksempelvis hver eneste dag kører ca. 5000 biler på Frederiksberg Allé.
Faktisk løber det hver eneste op i 650 gram mikroplastik fra bildæk bliver efterladt på strækningen hver dag – og på landsplan afgiver bildæk i alt mere end 7000 tons mikroplast hvert år, og alt dette mikroplast ender i sidste ende enten i kloakkerne eller i naturen.
Det viser tal fra den danske virksomhed BAIONYX, der har udviklet et artikelfilter, der reducerer udledningen af mikroplast ved at fastholde partiklerne i kloakken, så de ikke når videre ud i miljøet.
“De færreste er klar over, hvor stor en udfordring mikroplast fra bildæk udgør for vores vandmiljø. Når regnvand skyller mikroplastpartikler ud i kloakkerne, ledes de ofte direkte videre ud i naturen og påvirker økosystemerne,” siger Søren Dandanell Nielsen, stifter og adm. direktør i BAIONYX.
Han har store forventninger till virkningen af det filter, der den 27. november blev lanceret og nedsat i kloaksystemet på Frederiksberg Allé.
“Med dette filter tager vi et vigtigt skridt mod et renere miljø ved at adressere en overset, men betydelig kilde til forurening. Vi er stolte af, at Frederiksberg er den første by i Danmark, der tester denne innovative løsning,” siger han.
Det patenterede filter er udviklet på det Tekniske Universitet i Berlin med ‘støtte fra Audi Environmental Foundation og BAIONYX har ansvaret for at introducere løsningen på det nordiske marked. Med filtret kan man tilbageholde op mod 97 procent af de skadelige TSS-partikler (Total sedimenterbart stof, red.), så det fastholdes i kloakkerne og ikke videre ud i naturen.
“Danmark er en frontløber inden for bæredygtig omstilling, og det er derfor særligt glædeligt at se, at BAIONYX og Frederiksberg Kommune er nået til enighed om at installere filtersystemet. Det er afgørende, at vi beskytter vores vandmiljø så godt og effektivt som muligt,” siger Dr. Rüdiger Recknagel, adm. direktør for Audi Environmental Foundation, som har været med til at finansiere udviklingen af filterløsningen.
Med 289 millioner køretøjer i EU udledes der hvert år omkring 450.000 tons mikroplast fra bildæk, som ender i vandmiljøet.