32-årige Michael Brockdorff fra Langeskov på Fyn har afsluttet den syv måneder lange uddannelse som certificeret mentaltræner hos Lyngemetoden – og har nu gjort sin passion til sin hverdag: at hjælpe andre mennesker ud af angst, stress og depression.
I dag er det nærmest blevet normalt at leve i konstant kamp-eller-flugt. Jeg har selv haft angst, stress og depression tæt inde på livet – og jeg VED, at der er en vej ud. Det er min største glæde, at jeg i dag bruger Lyngemetodens værktøjer til at sætte mine klienter fri for deres mentale lidelser,” fortæller Michael Brockdorff.
Mentaltræning med mennesket i centrum
Lyngemetoden er et fleksibelt 7-måneders udviklingsforløb, hvor klienter hver uge arbejder med ét konkret værktøj – og får daglige videoinput, der skaber bevidsthed, refleksion og fremdrift.
“Det vigtigste på en udviklingsrejse er ikke at gå alene. Som mentaltræner er jeg en personlig sparringspartner hele vejen – også når det er svært. Problemet er ikke, at livet giver modgang. Problemet er, hvor lang tid vi bliver i den,” siger Michael.
Et voksende behov for nye løsninger
Michael er en del af en voksende gruppe mentaltrænere, der videreuddanner sig via Lyngemetoden for at hjælpe andre – og sig selv.
“Vi oplever stor efterspørgsel på passionerede mentaltrænere, der selv kender til livets svære sider og ønsker at gøre en reel forskel. Uddannelsen i Lyngemetoden giver dem konkrete værktøjer og en fleksibel ramme til at skabe positiv forandring – både i deres eget liv og i andres,” siger Jessica Mendoza Lynge fra Lyngemetoden.
Lyngemetoden arbejder med metakognitive teknikker og tilbyder bl.a. foredrag, podcast og gratis webinarer med fokus på mental sundhed, robusthed og livsglæde.

