Der skal være folketingsvalg inden for det kommende år, og inden valgflæsket for alvor bliver bragt til bordet, har vi taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne til det kommende valg. Denne gang; Thomas Torp, administrerende direktør i GRAKOM, erhvervsorganisation for kommunikationsindustrien.
Kommunikations- og reklamebranchen har haft nok at se til de seneste år. Coronaen slog grundlaget væk under mange virksomheder, og dermed også for alle dem, der skal hjælpe med reklame og kommunikation.
Siden da er er der kommet gang i hjulene igen, men branchen kæmper med besværlige og rigide rammevilkår.
Nu banker folketingsvalget snart på døren, og vi har spurgt Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM, hvad kommunikationsindustrien har af håb og drømme til det kommende valg.
Derfor bør det offentlige også gå forrest, når det kommer til indkøb, og altid sørge for at deres indkøb er så grønne som muligt.
Thomas Torp.
Gennemtænkt lovgivning
Vi har alvorligt brug for at se på rammevilkårene for markedsføring her i landet. Der er en overregulering fra lovgivernes side, der mest af alt vidner om, at det er vigtigere at være handlekraftig, end at løse reelle problemer. Det bøder hele branchen og mange danske virksomheder for.
For selvfølgelig er der brug for lovgivning og tiltag, der kan hjælpe med at forhindre eks. ludomani, men man rammer forbi skiven, hvis man mener, at ludomani kommer af tv-reklamer, og ikke af spilprodukterne. Der er for mange knopskydninger i dansk lovgivning, som ikke bare skaber problemer herhjemme, men også helt kolliderer med international lovgivning.
Folketingets lovgivning er altid meget velmenende, men det har altid ikke hold i virkeligheden. For eksempel ideen om, at man ikke må bruge kendte i spilreklamer er jo velment, men umulig at overføre til virkeligheden. Hvornår er man kendt nok? Hvem skal afgøre det?
Det er lovgivning, der spænder ben for markedsføringen, men ingen reel betydning har for noget som helst. Jeg synes, det er meget ærgerligt, at markedsføring er blevet et område, man bare kan regulere efter forgodtbefindende, uden at sætte sig ind i realiteterne.
At politikerne ikke kan finde på en god løsning, forpligter dem altså ikke til at vedtage en dårlig løsning.
Få styr på mediemomsen
Samtidig ser vi også gerne, at man fra politisk side tør tage et opgør med mediemomsen her i landet. Den er i dag helt skæv og decideret unfair. Nogle medier betaler 25 % i moms, mens andre ikke betaler en øre.
Det er en gammel lovgivning, der gjorde forskel på aviser og magasiner, men som i dag er uden reel betydning. Den betød dengang, at f.eks. Se & Hør skulle betale moms, da det er et magasin, mens BT som avis ikke skulle. Men i dag er alle mediernes hjemmebane jo online, så formålet med loven er uddateret.
Problemet er, at mediemomsen er et konkurrenceparameter, som kan gøre det utrolig svært at overleve som medie, hvis man skal afleverer 25 % af indtægterne i statskassen, mens konkurrenten slipper helt gratis.
For os er det ikke afgørende, om mediemomsen lander på den ene eller anden procentsats – vi ønsker bare, at den skal være ens for alle, så vi langt om længe kan få fair konkurrence på markedet.
Fokus på støtteordninger
Hele vores branches produktionsvirksomheder, trykkerier, emballage- og skiltevirksomheder og lægger utroligt mange ressourcer i den grønne omstilling, og gør en virkelig stor indsats for at hele tiden at blive lidt grønnere og lidt mere bæredygtige.
Derfor bør det offentlige også gå forrest, når det kommer til indkøb, og altid sørge for at deres indkøb er så grønne som muligt. Og de bør gå meget længere, end tilfældet er i dag.
Som så mange andre brancher kan vi dog ikke stå alene med dette enorme arbejde, og har brug for nogle erhvervsstøtteordninger, der kan hjælpe os med at fastholde vores position som europæisk frontløber.
For med de mange nye love og regler, der kommer inden for området, kræver det, at branchen kan følge med. Man omstiller ikke bare en stor produktion fra den ene dag til den anden. Det er tit en meget dyr proces, og derfor håber vi, at man vil lave støtteordninger for mange flere brancher, inklusiv vores, så vi kan blive ved med at gå forrest.
Klimaløsninger er blevet en konkurrenceparameter i hele verden, og uden de rigtige støtteordninger risikerer vi, at vi bliver overhalet indenom af andre lande.