Med det amerikanske valg under en uge væk, står danske virksomheder over for potentielle udfordringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for datasikkerhed og digital infrastruktur.
Trump eller Harris?
Det er det spørgsmål, amerikanerne på tirsdag skal tage endegyldigt stilling til, og hvad end de ender med at vælge, kan valget få store konsekvenser helt herover til de danske virksomheder.
For ændringer i amerikansk lovgivning, herunder muligvis en revideret tilgang til datasikkerhed under en Trump-administration, kan skabe usikkerhed om, hvordan europæiske data behandles på amerikanske cloudplatforme.
“I en tid med geopolitisk usikkerhed er det afgørende for danske virksomheder at være forberedte på diskussioner og analyser af deres cloudtjenester,” siger Knut Michael Haugland, CEO og grundlægger af WAYSCloud.
De danske virksomheder mærker allerede konsekvenserne af EU’s Schrems II-dom og den nyligt introducerede Data Privacy Framework (DPF), der giver visse amerikanske cloudleverandører mulighed for at levere tjenester i Europa, hvis de er certificerede. Men med Trump som potentielt kommende præsident er der en risiko for, at han vil ændre i overvågningslovene, herunder potentielt også Executive Order 140866 (sikkerhedsforanstaltninger for europæiske borgeres data, der overføres til USA), og en sådan situation kan risikere at svække europæiske interesser og påvirke GDPR.
Parallelt med de lovgivningsmæssige udfordringer vokser de geopolitiske spændinger og cybertrusler, hvor især statsstøttet spionage, ransomware og risiko for sabotage kan ramme kritiske infrastrukturer og cloudtjenester. Her er virksomheder afhængige af, at deres data opbevares og behandles sikkert.
“I en tid med geopolitisk usikkerhed er det afgørende for danske virksomheder at være forberedte på diskussioner og analyser af deres cloudtjenester,” siger Knut Michael Haugland og understreger behovet for regional digital suverænitet, og han tilføjer desuden, at klare politikker for databehandling er vigtige for at sikre, at følsomme oplysninger forbliver beskyttede.