På ligestillingsfronten halter vi i Danmark efter vores nordiske naboer. Tænketanken EQUALIS og Lederne foreslår derfor etableringen af et ligestillingsråd, der skal styrke området og sikre politisk forpligtigelse.
Dagen i dag er kvindernes internationale kampdag – og spørger man den faglige organisation, Lederne, og i tænketanken EQUALIS, er der stadig meget at kæmpe for på ligestillingsområdet.
Derfor foreslår de nu i et samlet opråb, at der i Danmark oprettes et ligestillingsråd, der skal rådgive Ligestillingsministeriet og regeringen, komme med anbefalinger og drive arbejdet frem. Det er tanken, at rådet skal bestå at uafhængige eksperter, der hver især skal kunne bidrage til nytænkning omkring ligestilling.
”Tallene taler jo for sig selv. Kun 14 procent af danske CEO’s er kvinder og i 44 procent af de største danske virksomheders bestyrelser er der slet ingen kvinder. Vi sakker bagud på parametre, som virksomhederne i stigende grad vil blive målt på af både kunder og medarbejdere,” siger Karen Bro, chefrådgiver hos Lederne, der er landets største faglige organisation for ledere og har 134.000 medlemmer.
Hun mener samtidig, at vi som nation risikerer at tabe både innovation og udvikling på gulvet, hvis vi ikke bliver bedre på ligestillingsfronten her i landet
“Det er forudsætninger for dansk konkurrenceevne. Det skal vi gøre noget ved, og derfor ser vi gerne, at regeringen får en ligestillingsvagthund – ligesom Klimarådet er regeringens grønne vagthund.”
Ser vi mod andre lande i Norden, er der da også markant anderleds tilgange til spørgsmålet om ligestilling hos vores naboer. I Norge ligger ligestilling under Kulturministeriet i en afdeling for ligestilling, non-diskrimination og internationale forhold. Arbejdet understøttes af et ligestillings- og diskriminationsorgan, der har en vidensskabende og debatterende funktion.
I Finland er ligestilling forankret hos Ministeren for Nordisk Samarbejde og Ligestilling. Tværgående lovgivningsansvar. Ministeren understøttes af et råd for kønsligestilling, som kommer med forslag og rådgiver om lovgivning.
”Alt for længe har kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt været for ufokuseret. Nu er det på tide, at vi får samlet alt viden om, hvordan det reelt står til – og om, hvad der virker i praksis. Og at vi får forpligtet politiske beslutningstagere på at holde fokus og løbende at inddrage viden. Dét kan et ligestillingsråd sikre,” siger Gine Maltha Kampmann, Gine Maltha Kampmann, som er direktør i tænketanken EQUALIS.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

