Youandx, en dansk platform for foredrag og kurser, styrker nu ejerkredsen med to markante erhvervsprofiler i skikkelse af tidligere ejer af e-conomic og stifter af Acubiz. De træder begge ind med en ambition om at forløse virksomhedens potentiale.
Branchen for kurser og foredrag omsætter årligt mere et tocifret milliardbeløb, og dette skyldes især et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft og rift om de rette kompetencer.
Derfor er der ude i virksomheder også et stort fokus på opkvalificering af kompetencer og generel efteruddannelse af medarbejderne, så de hele tiden har de rette kompetencer til virksomheden og jobbet. Det var også grundtanken beg etableringen af Youandx i 201; en vidensplatformen for formidling af foredrag og kurser.
Ind i ejerkredsen af Youandx træder to markante brancheprofiler i form af Anders Bjørnsbo, tidligere ejer af e-conomic, og Lars de Nully, stifter af Acubiz.
“Jeg har armene over hovedet, for med Anders og Lars kan vi trække på uvurderlig viden og erfaring. De har bygget to fantastiske og banebrydende virksomheder og SaaS-løsninger, så det er to markante profiler, der forstår markedets dynamikker og kundernes behov – og de ved om nogen, hvordan man skalerer en forretning,” siger medstifter og ejer, Maybritt Toft Bisp.
Hun fortæller samtidig, at ambitionen for Youandx er at skabe en slags Hotels.com for viden – hvor man nemt og hurtigt kan finde tusindvis af kurser og foredrag og altid med 100 procent gennemsigtighed.
Både Anders Bjørnsbo og Lars de Nully kommer med betydelig viden og brancheerfaring i rygsækken, og begge bidrager samtidig til en millionindsprøjtning. En investering der ifølge Maybritt Toft Bisp skal bruges som affyringsrampe til realiseringen af deres næste satsning.
“Markedet for kurser og foredrag kan være en jungle med manglende transparens, og hvor man betaler vidt forskellige priser for samme ydelse. Det vil vi gøre op med hos Youandx med vores moderne vidensplatform, som gør det nemt og overskueligt at finde det næste kursus eller foredrag, alt imens det bliver nemmere for HR at administrere og holde styr på medarbejdernes kompetenceudvikling.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk