At invitere medarbejderne på en tur til de snebeklædte løjper, er ikke et nyt fænomen, men det er vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, som kan følge med.
Mange af os har været på diverse ture med jobbet i større eller mindre omfang, når vi eks. skal rystes sammen, teambuildes eller noget helt andet.
Det er ofte kærkomne initiativer, men der er alligevel fire faldgruber, man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, når man inviterer medarbejderstaben med på tur.
“Det afgørende er, at det faglige indhold i alle situationer fylder mest tidsmæssigt. Hvis rejsen har et væsentligt turistmæssigt islæt, kan medarbejderen risikere at blive beskattet. Det gælder også selv, hvis der er nogle faglige elementer i programmet,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Det med småt
For at vurdere, om en rejse er skattepligtig, ser skattemyndighederne på rejsens sammenhæng med virksomhedens aktivitet, medarbejdernes faglige udvikling og om den har et turistmæssigt element. Skattemyndighederne er restriktive over for netværksrejser som skiture.
I en afgørelse fra 2024 blev en arbejdsgiver pålagt at indberette værdien af en skirejse, da formålet blev vurderet som netværk frem for fagligt indhold, hvilket medførte skattepligt for medarbejderne.
Hvis en skirejse vurderes som skattepligtig, skal medarbejderen betale skat af rejsens markedsværdi som B-indkomst uden AM-bidrag. Arbejdsgiveren skal samtidig indberette rejsens værdi i E-indkomst, hvis den overstiger bagatelgrænsen for mindre personalegoder, som i 2025 er 1.400 kr.
“Hvis en medarbejder får en skattepligtig rejse betalt af arbejdsgiveren, skal den værdiansættes til markedspris, og medarbejderen skal betale skat af beløbet som personlig indkomst op til ca. 52 %. Det er en væsentlig ting at være opmærksom på for både virksomheder og medarbejdere,” siger Søren Bech.