Danish Agro overtager Vestjyllands Andels aktier i fødevareselskabet DAVA Foods og bliver dermed eneejer i selskabet. Samtidig overtager Vestjyllands Andel aktier i DanGødning.
Fremstillings- distributions- og pakkerivirksomheden, DAVA Foods, der siden 2008 har været ejet af både DAnish Agro og Vestjyllands Andel, kan se frem til kun at have én ejer i fremtiden.
Danish Agro har nemlig overtaget Vestjyllands Andels aktier, der talte i alt 22,3 procent af ejerskabet, og kommer derfor til at stå som enejer i fremtiden.
”Med købet sikrer vi en forenkling i ejerstrukturen og dermed en bedre mulighed for at udnytte synergierne DAVA Foods og Danish Agro imellem. Vi tror på, det vil øge mulighederne for vækst og herunder udvikling af plantebasserede fødevarer produceret af de danske landmænd,” siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro og bestyrelsesformand i DAVA Foods Holding.
Aftalen betyder samtidig, at den daglige ledelse også bliver ændret, og at Steen Bitsch og Alex Ostersen, hhv. adm. direktør og bestyrelsesformand i Vestjyllands Andel, nu udtræder af DAVA Foods Holdings bestyrelse.
Som en del af aftalen overtager Vestjyllands Andel samtidig 5 % af aktierne i selskabet DanGødning, der foruden Danish Agro har DLG og Brødr. Ewers i ejerkredsen.
”Aktiehandlerne er en win-win. Vi har længe haft et ønske om at få ejerskab i DanGødning, og da vi hos Vestjyllands Andel ikke har fjerkræfoder, ligger DAVA Foods bedre til Danish Agro,” begrunder Steen Bitsch.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk