Udsigten til hårdere økonomiske tider har ført til mere bæredygtige indkøbsvaner. I takt med at antallet af køb falder, kan man nemlig se, at antallet af returneringerne faldt med en tredjedel i forhold til samme periode i 2022.
Gennem flere år har “gratis returret” givet mange danske netbutikker en betydelig hovedpine, når op mod halvdelen af alle solgte varer ender med at blive sendt tilbage til lageret.
For danske forbrugere handler i gennemsnit 84 procent oftere online end i fysiske butikker, men med hyppige online-indkøb stiger antallet af klimabelastende transporter og returvarer også. Og de mange returneringer koster dyrt på bundlinjen hos mange netbutikker.
Tidligere på året valgte Zalando og H&M at tage kampen op mod de mange returneringer, og den nyhed vakte blandt andet glæde hos den danske netbutik, MIOMIO, der sælger livsstilsprodukter og produkter til boligen, og hvor der er gebyr på at sende varer retur, netop for at dæmme op for de mange returneringer.
“Fragt er vores største omkostning efter lønudgifter, og skulle vi også betale for at tage varer retur, ville det blive meget dyrt. Det er langt dyrere at fragte en opslagstavle end en t-shirt, og derfor har vi valgt, at kunden selv må betale, hvis de vil sende noget retur. Det bevirker også, at vi kun får meget få varer retur,” sagde direktør, Maja Wistisen, i den forbindelse.
Nye tal fra Voyado Retail Radar 2023-rapporten, som analyserede over 2,1 millioner køb mellem oktober 2022 og september 2023 sammenlignet med samme periode sidste år, viser en ændret tendens.
For danskerne returnerede i samme periode 35 procent færre varer sammenlignet med samme periode sidste år, og returneringerne udgør en mindre del af det samlede beløb på kvitteringen, hvilket er et tegn på, at forbrugerne har ændret deres købsadfærd.
Faldet i returneringer gælder ikke kun for Danmark, men er en tendens, der kan ses i hele Norden. Et stigende antal forbrugere vælger at returnere varer i fysiske butikker, selv om mange køb stadig foretages online. I år er antallet af online-returneringer faldet med 20 procent i Norden sammenlignet med samme periode sidste år, mens returneringerne i de fysiske butikker er steget med fem procent.
“Tendensen er tydelig og afspejler en forandring, hvor forbrugerne bliver mere og mere bevidste om deres beslutninger. Ud over forbrugernes egen indsigt i miljøpåvirkningen ved at returnere varer kan de færre returneringer i forbindelse med e-handel også kobles til de tiltag, som detailhandlere har iværksat – såsom returgebyrer og øget fokus på at omdirigere returvarer til fysiske butikker. Det bliver interessant at følge med i, hvordan denne tendens fortsætter med at udvikle sig, efterhånden som den økonomiske situation ændrer sig,” siger Felix Kruth, Chief Product Officer hos Voyado.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk