Skal man starte en virksomhed i dagens Danmark, skal man væbne sig med tålmodighed, når det kommer til den tid, man skal bruge på administration og bureaukrati, som ofte kan virke unødvendigt.
Der er rigeligt med regler at holde styr på, når man starter eller driver en virksomhed her i landet. Selvom de færreste starter fx en VVS-virksomhed for at bruge tid på bureaukrati og afrapportering, er det desværre her, en stor del af ens tid ender med at blive brugt.
Det kender Tejs Lykkestrup, indehaver af Lykkestrup VVS i Kastrup, alt til.
“Jeg havde besluttet at afsætte god tid ved min start til at forstå og gennemskue de systemer, regler og krav, man skal leve op til, når man driver sin egen virksomhed. Jeg vil have styr på det basale. Men spørgsmålet er, om én dag om ugen til det administrative er nok. Det tror jeg desværre ikke, her efter tre måneder,” siger han.
Tid og penge
Én ting er de regler og administrative byrder, man skal leve op til, når ens virksomhed er relativt nystartet – noget helt andet er de nye regler, der konstant lægges oven på de eksisterende.
Ifølge vinduesfabrikanten Uffe Dalmose, som ligesom Tejs Lykkestrup har afsat en ugentlig arbejdsdag til det administrative, kæmper han alligevel en sej kamp for at kunne følge med. Han fortæller at reglerne kommer så hurtigt, at han ikke kan nå at implementere de gamle, før nye kommer til, hvilket skaber en frygt for at overse noget.
“Alene bygningsreglementet er ændret 14 gange siden 2018, og hver gang er jeg nødt til at justere alle vores specifikationer på vores vinduer – uden at vide, om der reelt er brug for det. Det bliver uoverskueligt, og risikoen for fejl og dermed bøder er stor,” siger han.
Uffe Dalmoses virksomhed, UD Vinduer, ansætter i dag 35 mennesker – deriblandt en bogholder på fuldtid. Bogholderen er blevet sat op i tid fra en deltidsstilling for at følge med det bureaukratiske pres.
“Det koster jo en ekstra halv årsløn. Pengene til det skal jo komme et sted fra, så det går ud over vores konkurrenceevne,” siger Uffe Dalmose, der mener, at der bør indføres et loft for, hvor mange nye regler erhvervslivet kan pålægges hvert år.
I Kastrup oplever Tejs Lykkestrup også, at det store bureaukrati ikke bare koster tid, men også penge. De mange ting, der fx skal afrapporteres og indsendes, kræver ofte særlige systemer såsom et sagsstyringsprogram og et regnskabsprogram.
“Der er virkelig mange ting, som koster 5-10.000 kr. hver. Jeg har sparet op, så jeg ikke skulle starte med en stor kassekredit, men det er lidt angstprovokerende med så mange udgifter. Og så er jeg endda så heldig, at min lillebror kan hjælpe mig som uddannet revisor. Ellers ville det have krævet endnu en dyr rådgiver,” siger han.