Nordjyske Scandinavian Medical Solutions (SMS) har oplevet markant fremgang de seneste år, og nu har nordjyderne blikket rettet mod USA, hvor man vil grundlægge et datterselskab i 2024.
Med en forventet omsætning på 180 – 195 mio. kroner i 2022/2023, har SMS også store forventninger til det kommende år, og med de store forventninger kommer store ambitioner – blandt andet om at etablere virksomheden i USA.
Ved indgangen til 2024 tager det aalborgensiske Selskab hul på et nyt kapitel med åbningen af et amerikansk datterselskab. Udvidelsen til USA sker for bedre at kunne supportere et eksisterende marked, hvor tilstedeværelsen på nuværende tidspunkt allerede er markant.
CEO i SMS, Jens Krohn, indsættes som direktør og CEO i det amerikanske datterselskab, mens Chief Purchasing Officer (CPO) Jens Hvid Paulsen indsættes som ny adm. direktør i SMS. Jens Krohn fortsætter som en del af direktionen i SMS.
”Det er en unik mulighed for Scandinavian Medical Solutions – og for mig personligt – når vi nu fortsætter rejsen mod at blive en markant leverandør af brugt billeddiagnostisk udstyr til det nord – og sydamerikanske marked. Vi har allerede nu stærke samarbejder med en bred vifte af partnere i USA, men vi er overbeviste om, at en konstant fysisk tilstedeværelse vil styrke salget og vores samarbejder yderligere”, siger Jens Krohn.
Beslutningen om at sende Jens Krohn til USA som igangsætter har for bestyrelse og ledelse i SMS været en nem beslutning, grundet Jens Krohns sans for forretningsudvikling, og kendskab og forbindelser i Nordamerika der gør, at etableringen i USA kan ske organisk samtidig med, at man kan sikre overførsel af SMS-kulturen og kvaliteten.
”Hele teamet på 23 fuldtidsansatte bag SMS består af stærke ildsjæle, som brænder for organisationen og dets virke. Jeg har gennem vores vækstrejse haft et stort ønske om – og fokus på – at bevare kerneforståelse for, hvad Scandinavian Medical Solutions er og gør. Vores tankegang og tilgang til forretning er ganske unik, og det kræver en intern kompetence med stort kendskab til netop det, når vi nu skal vækste med oprettelsen af det amerikanske datterselskab,” siger Jens Krohn.
Han fortæller videre, at hans allertætteste sparringspartner og alliererede nu agere som CEO i virksomheden, hvilket han finder særdeles betryggende, da Jens Hvid Paulsen besidder en række uundværlige kompetencer.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

