Boligdivisionen af JT3 Klima A/S har fået nye ejere i form af Modstrøm, der er blandt landets førende grønne energiselskaber. Målet er at styrke køberens mulighed for at levere service på varmepumper og ventilationsanlæg til private forbrugere.
JT3 Bolig er en boligdivision af vvs og blikkenslager-virksomheden, JT3 Klima A/S, der holder til i Furesø, og nu har danske Modstrøm, der vil gøre det nemmere at omstille sig til grøn energi med klimavenlige og innovative produkter og services, opkøbt boligdivisionen.
Opkøbet sker som et led i at styrke Modstrøms grønne forretning, og kunne stå stærkere i markedet over for mange forbrugere, der har en varmepumpe, der behøver service, samt de der endnu har et olie- eller gasfyr, og som er interesserede i skifte.
Hos JT3 Bolig ser man interessen og opkøbet fra Modstrøm som skiftet et logisk næste skridt i sin egen udvikling.
”Som en del af Modstrøm bryder vi den regionale begrænsning og kan udleve vores vision om at skabe et bedre klima i hele Danmark. Modstrøm har, ligesom vi selv, en praktisk tilgang til klima og grøn omstilling. Det handler ikke så meget om at tale om det, men i stedet om at få arbejdet gjort til kundens tilfredshed,” siger Thorkild Steen Andersen fra JT3 Bolig.
JT3 Bolig har mere end 30 års erfaring med projektering og montering af ventilationssystemer og varmepumper til private boliger. Med omkring 5.000 servicebesøg og 100 nye installationer om året er JT3 Bolig en af de største leverandører på markedet, og hos Modstrøm glæder mig sig over at indlemme JT3 Bolig i virksomheden.
”Den grønne omstilling handler ikke mindst om udskiftning af olie- og gasfyr, og kravet fra forbrugerne er entydigt, at de ønsker et velfungerende anlæg i mange år fremover” siger Anders Millgaard, der er administrerende direktør i Modstrøm, og afslutter.
”Med JT3 Bolig får vi en stab af højt kvalificerede medarbejdere, der har stor erfaring med levering og servicering af kvalitetsanlæg. Sammen med vores egen stab vil vi kunne tilbyde service i hele landet.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

