Per Eskildsen er ny afdelingschef hos OK Køkkenrenovering i Vestjylland. Ved at investere i logistiske og teknologiske løsninger og medarbejdernes faglighed vil han styrke kundeindsatsen i landsdelen.
Der bliver nu oprustet i det vestjyske, hvor OK Køkkenrenovering har hyret Per Eskildsen som afdelingschef.
Han kommer med flere års erfaring som salgskonsulent hos OK Køkkenrenovering i Vestjylland, og med et indgående kendskab til området og kundeskaren står han nu i spidsen for et nyt og styrket setup i distriktet. Med generationsskiftet samles distriktets aktiviteter i én ny, logistisk afdeling i Herning, hvorfra Køkkenrenovering skal servicere hele Vestjylland i området fra Ringkøbing-Skjern op til det nordlige Thisted.
“Jeg ser et enormt potentiale i Vestjylland, hvor folk fra begyndelsen har taget godt imod vores ydelse omkring køkkenrenovering. Siden årsskiftet har vi haft rekordmange kundehenvendelser, og etableringen af en logistisk afdeling i Herning skal i høj grad bidrage til den opadgående kurve. Den skal give en større fleksibilitet og hurtighed i servicen, da vi nu ligger klos op af vores største leverandører,” siger Per Eskildsen.
Inden han kom til OK Køkkenrenovering har Per Eskildsen mangeårig erfaring med salgsarbejde i forskellige brancher, herunder syv år som salgsleder hos Novoferm DK.
Ud over at etablere en logistisk afdeling i Herning har OK Køkkenrenovering i Vestjylland med Per Eskildsen i spidsen investeret i ny teknologi og videreuddannelse af medarbejderne.
“Vi har netop gennemført store tiltag for at opruste forretningen i området. Ny teknologi og uddannelse af vores medarbejdere i nye systemer og processer skal give kunderne en endnu bedre service, pris og kvalitet, samtidig med at forretningen vokser,” siger Per Eskildsen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

