Den Aarhus-baserede virksomhed Obton forventer at firedoble omsætningen i perioden 2020 til 2025. Alene i 2021 kom der 106 nye kolleger til virksomheden, som ved årsskiftet beskæftigede 255. Obton forventer at ansatte omkring 100 nye medarbejdere i 2022.
“Vi mærker en kolossal interesse hos investorerne for at komme med på den grønne omstilling. Det betyder også, at der virkelig er rift om at investere i vores efterhånden mange solcelleparker. Det betyder, at vi hele tiden har travlt med at rekruttere alt fra de bedste specialister og udviklere inden for solenergi til eksperter inden for compliance, salg og administration. Vi forventer at være omkring 400 ansatte, når vi når til 2025,” siger HR-chef i Obton, Andreas Jakobsen.
Vi er i en branche, som i den grad bidrager til den grønne omstilling og som derfor også har stor folkelig opbakning. Det gør også, at mange af vores medarbejdere er meget bevidste om, at de arbejder netop her hos os, fordi det giver rigtig god mening
Andreas Jakobsen, HR-chef i Obton.
Obton har stor succes med at udvikle, opkøbe og optimere solcelleparker i store dele af verden, som så udbydes til både private og professionelle investorer. Og netop arbejdet med den grønne opstilling betyder meget for mange af de, der vælger at arbejde og søge job hos Obton.
“Vi er i en branche, som i den grad bidrager til den grønne omstilling og som derfor også har stor folkelig opbakning. Det gør også, at mange af vores medarbejdere er meget bevidste om, at de arbejder netop her hos os, fordi det giver rigtig god mening. Og det er klart, at det kommer os til gavn i et arbejdsmarked, hvor der er kamp om de ledige hænder,” siger Andreas Jakobsen.
En af Europas største
Obton er i dag blandt Europas største investorer i solenergi og står bag mere end 1.200 solcelleparker til en værdi af mere end 20 mia. kr. Det gør Obton til Danmarks største udbyder af solenergi med flere end 4.000 investorer. Udover hovedkontoret i Aarhus har selskabet også kontorer i Frankrig, Italien, Østrig, Irland, Ungarn, Grækenland og Japan.
“For godt et år siden fik vi kapitalfonden FSN ind som medejer af Obton. Det har været med til at sikre fortsatte tårnhøje vækstambitioner, og det kræver at vi får de stærkeste medarbejdere ombord. Vi er ambitiøse og gør, hvad der skal til, for at lykkedes. Det betyder også, at der er rigtig gode
udviklingsmuligheder og masser af rum, for dem der vil,” siger Andreas Jakobsen.
Han fortæller, at Obton har etableret et særligt korps af ‘kulturambassadører’, som består af nuværende frivillige kollegaer, der skal sikre, at nye kolleger bliver godt modtaget og får en god start, som ansatte hos Obton.
“Hver gang onboarding-planen tilrettelægges for en ny kollega, tildeles vedkommende også en kulturambassadør, som fra første dag vil bidrage til den bedst mulige modtagelse og opstart,” siger Andreas Jakobsen.

