Folketinget har netop vedtaget L168A, og åbner dermed op for leasing af solceller til erhvervsbygninger.
Med dagens vedtagelse i Folketinget er vi i Danmark nået et langt skridt tættere på at erhvervsbygninger i hele landet kan opsætte leasede solceller på taget – og dermed bidrage til den grønne omstilling.
Dette har hidtil været umuligt, er, at Tinglysningsloven har forhindret leasingselskaberne i at bevare ejerskabet til solcellerne i konkurrence med panthaveren i ejendommen, hvilket betød, at de ikke havde krav på dem i tilfælde af en konkurs. Dermed var virksomheder, der ville sætte solceller på taget skulle ud og investerer mange penge i egne anlæg.
Ifølge direktør i Finans & Leasing, Christian Brandt, er vedtagelsen i Folketinget en stor dag for hele leasingbranchen.
“For os har det været naturligt, at man selvfølgelig skal kunne finansiere solceller på sin bygning gennem leasing, men det har ikke hidtil ikke været muligt, på grund af lovgivningen. Men det bliver det nu, og det er vi naturligvis glade for,” skriver Finans & Leasing i et opslag på LinkedIn.
For Christian Brandt er ambitionen, at enhver, der måtte have lyst til det, kan lease solceller til montering på fast ejendom.
“Det er ikke noget godt argument for, at private ikke kan få den samme mulighed, som nu er givet til erhvervsvirksomheder. Det gælder både parcelhuse og beboelsesejendomme. Vi skal da først og fremmest inddrage tagflader før natur. Men foreløbig glæder vi os over den mulighed den nye lovgivning giver os i dag,” udtaler han.

