InstallatørGruppen og Bodil Energi har indgået en partnerskabsaftale som led i deres fælles ambition om at øge farten på den grønne omstilling blandt de danske boligejere. InstallatørGruppen køber samtidigt 10 procent af aktierne i Bodil Energi.
Der er blevet underskrevet og trykket hånd i installationsbranchen, efter at der er indgået nyt partskab og investering mellem Bodil Energi og InstallatørGruppen.
Sidstnævnte har foretaget en lang række opkøb af installationsvirksomheder gennem det seneste års tid, og køber dig nu også ind i Bodil Energi, hvor de fremover vil eje ti procent.
Derudover er målet med det nye partnerskab er for begge virksomheder også at udbrede energirigtige løsninger til de danske boligejere.
”InstallatørGruppens vision er at blive kundernes foretrukne partner i den grønne omstilling, og partnerskabet med Bodil Energi vil netop styrke vores arbejde med grøn omstilling. InstallatørGruppen har virksomheder over hele landet, som kan stå for selve installationen af de løsninger, som Bodil Energi laver for deres kunder. Vi ser meget frem til samarbejdet med Bodil og de øvrige partnere,” siger CEO i InstallatørGruppen, Niels Meidahl.
For Bodil Energi giver aftalen med InstallatørGruppen, der p.t. består af af 20 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring 2,2 mia kroner og mere end 1200 medarbejdere, mulighed for at kunne nå endnu bredere ud til flere kunder i hele Danmark og til at udvide med flere strategiske partnerskaber.
”Vi er meget glade for at få InstallatørGruppen med som investor og ikke mindst strategisk samarbejdspartner. Sammen kan Bodil Energi og InstallatørGruppen være med til at drive den grønne omstilling og få endnu flere varmepumper, solcelleanlæg og ladestandere ud til de danske boligejere og spare dem for en masse penge på energiregningerne og miljøet for CO2 udledninger,” siger Jacob Mortensen, CEO i Bodil Energi.