Ikke-vestlige indvandrere har en kæmpe andel i, at Danmark sidste år kunne fejre, at lønmodtagerbeskæftigelsen passerede tre millioner personer. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Danske virksomheder kæmper en sej kamp med at skaffe nye medarbejdere i et jobmarked, der efterhånden er så opbrugt, som det kan blive. Beskæftigelsen i Danmark er således rekordhøj i disse år, og efterspørgslen på flere hænder vokser støt de kommende år.
Omkring halvdelen af jobfremgangen det seneste år har nemlig været trukket af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Det viser, at regeringen bør se på gruppen af ikke-vestlige indvandrere som en ressource i stedet for en byrde, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal:
“Ser vi på industrien, så kan der ikke herske tvivl om, at ikke-vestlige indvandrere er en vigtig faktor, når vi skal forklare, hvorfor det går så godt, som det gør. Mange har fået nye kollegaer fra ikke-vestlige lande, som tager fra og bidrager i produktionen,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.
Stort potentiale
Den 15. maj kom anbefalinger fra EU Talent Hub til, hvordan Danmark bliver bedre til at tiltrække international arbejdskraft.
På foranledning af den danske stat, har projektet haft til formål at styrke tiltrækningen og fastholdelsen af dygtige udenlandske arbejdstagere i Danmark og EU og komme med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan vende den negative udvikling, der lige nu betyder, at vi halter efter de øvrige EU-lande, når det kommer til at tiltrække arbejdskraft fra andre lande.
”Vi risikerer, at unge talenter fravælger Danmark, simpelthen fordi det er mere besværligt sammenlignet med andre EU-lande,” siger Nikolaj Lubanski, COO Copenhagen Capacity.
I industrien har næsten 20 procent af jobfremgangen været trukket af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. I en tid hvor der er stor mangel på arbejdskraft, er den ekstra arbejdskraft vigtig for virksomhederne, som har svært ved at finde medarbejdere.
“Det er tid til, at regeringen ser på indvandrere, som en ressource med stort potentiale. De kan jo starte med at fjerne de tossede regler, som afholder ufaglærte indvandrere fra at opkvalificere sig,” siger Erik Bjørsted.
En af de konkrete muligheder, der er for at gøre det lettere for arbejdskraft udenfor EU at komme til Danmark er, at vi tilslutter os Bluecard-ordningen, som Danmark ikke er en del af i dag – som et af de eneste lande i Europa. Ordningen betyder, at man med arbejdstilladelse i ét EU-land frit kan tage arbejde i et andet uden at skulle starte forfra med nye ansøgninger og tilladelser.
”Vi bliver nødt til at arbejde mod en national talentstrategi, der skal gøre det nemmere for kandidaterne og nemmere for arbejdsgiverne, hvis vi ikke skal stå helt af konkurrencen i EU – for det vil med al sandsynlighed betyde, at vi kommer til at mangle rigtig mange hænder og kloge hoveder inden for ganske få år,” siger Nikolaj Lubanski.
Derudover kræver det i dag seks års uafbrudt arbejde for at komme i betragtning til en permanent opholdstilladelse. Uddannelse tæller ikke med, og det afholder altså mange fra at opkvalificere sig.
“Politikerne bør erkende, at de ikke-vestlige indvandrere, som er kommet i arbejde, har ydet et vigtigt samfundsbidrag, og at vi har været afhængige af deres arbejdskraft. Og netop nu har vi en historisk chance for at få endnu flere i arbejde, fordi der er rift om arbejdskraften, og mange virksomheder mangler arbejdskraft. Den chance må vi ikke lade gå til spilde,” siger Erik Bjørsted.