Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.
Fra politisk side har det ikke skortet på ord og opmærksomhed på antallet af unge, der står uden hverken job eller uddannelse.
Et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017 en uddannelsesmålsætning, der sagde, at at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.
I september 2023 var der 42.800 unge, der hverken var i job eller under uddannelse, og det svarer til 6,3 procent af aldersgruppen. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.
De 42.800 svarer til sammenligning ca. til hele indbyggertallet i Viborg.
”De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på 6,3-6,4 procent Der er dermed fortsat langt til målsætningen om at højest 3,5 procent af de 15-24-årige er uden job og uddannelse i 2030. Typisk er 60 procent af de unge uden job og uddannelse stadig en del af gruppen et år efter. Knap halvdelen er fortsat uden job og uddannelse i tre år.
”Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst,” siger Emilie Damm Klarskov.