Nye tal: Arne-pensionen har fået færre til at gå på pension end ventet

Arne-pensionen var meget omtalt, da den blev foreslået og vedtaget. Men færre end ventet har ansøgt og fået tildelt den omstridte pension.

Arne Juhl, hedder manden, der lagde navn til den meget omtalte Arne-pension, der skulle sikre nedslidte borgere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det var ventet, at op imod 24.000 såkaldte helårspersoner i 2022 ville søge om at få tildelt Arne-pensionen, men da året var omme var dette tal på bare 7200.

Det skriver Børsen.

Som Arne-pensionist kan man trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre år før, man ellers skulle være gået på pension, og samtidig få udbetalt i omegnen af 14.000 kroner om måneden. Pensionen skulle være en såkaldt værdig tilbagetrækning for de mest nedslidte – og dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

”Grunden kan være, at det ikke er så frygteligt meget, man får på den her ordning. Det er f.eks. betydeligt mindre end det, man får på en seniorpension,” siger tidligere overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, til Børsen.

Selvom Arne-pensionen var et storstilet projekt fra den tidligere socialdemokratiske regering, har den nuværende SMV-regering planer om at lægge Arne-pensionen sammen med den såkaldte seniorpension til én ordning. Den nye pension skal kunne fås på to måder. På den ene måde skal være rettighedsbaseret på, hvor mange år du som ansøger har været på arbejdsmarkedet, mens den anden ordning bliver en visiationsordning, hvor man bliver tilkendt pensionen.