En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at danske akademikere i gennemsnit bliver længere tid på arbejdsmarkedet – selvom de når pensionsalderen – end ufaglærte.
Hvor længe har du tænkt dig at stå op om morgenen og gå på arbejde, selv når du har nået pensionsalderen, og med sindsro kunne hellige din tid til familie, hobbyer og formiddags-tv?
For næsten hveranden (48 procent) af landets akademikere er svaret, at de gerne tager et år mere på arbejde, inden de endeligt pensionerer attachémappen. For ufaglærte er det samme tal 19 procent af dem, der har samme pensionsalder. For de faglærte gælder dette for 27 procent.
“Der er stor forskel på, hvor længe folk bliver ved med at arbejde. En del af forklaringen er, at de forskellige uddannelsesgrupper har vidt forskellige arbejdsvilkår. Det er klart, at man har bedre mulighed for at fortsætte med at arbejde i seniorårene og måske endda på den anden side af folkepensionsalderen, hvis man ikke er nedslidt,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE.
Undersøgelsen viser samtidig, at kun ni procent af danskerne har, hvad der i undersøgelsen kvalificeres som et hårdt fysisk arbejde, og det er kun to procent af akademikerne, der har et sådant arbejde.
Èn af dem, der fortsætter i sit job, selvom pensionsalderen ligger mange år tilbage, er 80 årige smed, Ronald Salomonsen, der i dag arbejder tre dage om ugen hos Andersen & Heegaard.
“Det er hyggen ved arbejdet, der får mig til at fortsætte. Jeg føler ikke et pres over at skulle nå et eller andet. Selve arbejdet og håndværket er også en stor motivationsfaktor, og når vi arbejder med damp, kan jeg bruge min erfaring, da mange unge ikke kender noget til det,” sagde han tidligere på året i podcasten Hørt!, der udgives af TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Ifølge Emilie Damm Klarskov er det netop ofte lysten, der holder folk på arbejdspladsen, selvom de er kommet forbi pensionsalderen. Samtidig viser undersøgelsen, at det på tværs af uddannelsesgrupper oftere er der flere mænd, der fortsat arbejder et år efter pensionsalderen.
”Når man fortsætter med at arbejde på den anden side af folkepensionsalderen, er det nok ofte lysten, der driver værket. På den anden side kan man have fysiske smerter, der betyder, at man ikke har samme muligheder for at arbejde efter folkepensionsalderen. Og der kan vi bare se, at akademikere er langtfra lige så udsatte som ufaglærte og faglærte,” siger Emilie Damm Klarskov.