Brugen af video på hjemmesiden har ikke slået igennem hos e-handelsvirksomheder, viser ny undersøgelse. Resultatet kommer bag på eksperter.
Vi handler stadigt mere online, når vi skal have alt fra dagligvare til nyt tøj og alt muligt andet til dagen og vejen. Det stiller stadigt stigende krav til e-handelsvirksomhederne, der skal tiltrække og fastholde kunderne online.
Danske Digizuite, en Digital Asset Management (DAM) udbyder, er som følge af en ny undersøgelse kommet frem til, at 90 % af e-handelsvirksomheder ikke benytter sig af video på deres produktsider – til trods for at undersøgelser også viser, at 85 % af forbrugerne har købt et produkt efter at have set video af produkter online.
Undersøgelsen er foretaget af IMPACT, der analyserede 280 detail-hjemmesider og 65 kunde touchpoints for at finde ud af, hvordan virksomheder interagerer med kunder.
“Vi ser og forbruger så meget video gennem YouTube, TikTok og Instagram, men vi ser sjældent video bliver brugt på e-handelsproduktsider. Vi arbejdede sammen med IMPACT i forbindelse med denne undersøgelse som et benchmark for detailhandlere til at forstå, hvor stor en mulighed det er for deres virksomhed,” siger Charlotte Blicher, CMO hos Digizuite.
I 2022 tegnede onlinevideo sig for 82 % af al forbruger-internettrafik. Ikke desto mindre bruger meget få e-handelsvirksomheder videoer på deres hjemmeside for at sælge deres produkter.
“Video er en fantastisk måde at muliggøre omnichannel-oplevelser. Virksomheder, der implementerer en omnichannel-strategi, øger fastholdelsesrater, kundeforbrug og gennemsnitlige ordrerater. Brug af video er måske den største vækstmulighed inden for e-handel i detailhandlen.” siger Charlotte Blicher.
Her er de vigtigste resultater fra undersøgelsen:
- 90 % af e-handelsbutikker inden for detail bruger ikke videoer på deres produktsider
- 97 % af e-handelsbutikker inden for detail bruger ikke 360-graders billedvisning
- 58 % af e-handelsbutikker inden for detail bruger ikke zoom/produkt nærbillede
- 46 % af e-handelsbutikker inden for detail bruger ikke livsstilsbilleder (billeder af en person).

