Det rammer virksomhederne på mange områder, at det er omfattende mangel på IT-medarbejdere. Ifølge ny rapport fra TCS er IT-sikkerhedsansatte vigtigere end større budgetter i kampen mod cyberkriminalitet – og der er alt for få af dem.
90 % af danske virksomheder efterspørger flere IT-medarbejdere. Det viser nye tal fra IT-konsulenthuset, TCS, der med deres Risk & Cybersecurity Study-rapport viser, at de manglende it-medarbejdere, er en stor trussel for virksomheders sikkerhed.
Med den udbredte mangel på IT-medarbejdere kommer også en større sårbarhed overfor cyberangreb, der i de værste tilfælde kan ramme virksomhederne ekstremt hårdt.
At de manglen fagfolk er en trussel mod cybersikkerheden bakkes også op af en anden undersøgelse fra IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og IDA fra 2021 der viser, at 90 pct. af danske virksomheder efterspørger flere it-medarbejdere og, at Danmark i 2030, forventes at mangle hele 22.000 it-specialister.
”Danske virksomheder bør fokusere på at efteruddanne deres nuværende medarbejdere. Vi kan også se en klar tendens i vores undersøgelse til, at jo mere involveret og jo mere seriøst topledelsen inklusiv bestyrelsen, tager cyber-kriminalitetstruslen, jo bedre rustet er virksomhederne til at få de nuværende resourcer til at have tilstrækkelig beskyttelse,” siger TDC landechef i Danmark, Vikram Sharma.
Uden fagfolk ingen sikkerhed
Èn af de store udfordringer, som mange virksomheder står overfor, er kombinationen af det lave antal IT-medarbejdere i virksomheden, og det faktum at mange ansatte arbejder remote, hvilket kan være med til at sænke sikkerheden. Dette kan for nogle cyberkriminelle være en lettere adgang. Og uden de rette kompetencer internt i virksomheden, kan det være svært at holde de kriminelle ude.
”Normalt er historien om it, at den konverterer varme hænder til kolde hænder. Men faktisk er det omvendte ofte tilfældet – især inden for it-sikkerhedsområdet i dagens Danmark,” siger Vikram Sharma.
TCS’ rapport viser rapporten også, at det i Danmark og Norden ikke er økonomien, der skaber problemer for ansættelsen af nye medarbejdere. Mens økonomien ofte er til nye ansættelser, så ser det straks anderledes ud med rekrutteringen og fastholdelsen.
I rapporten svarer næsten 50 % af de adspurgte nordiske Chief Risk Officers (CROs) og Chief Information Security Officers (CISOs), at de oplever problmer med at fastholde medarbejdere, mens 58 % har svært ved at finde nye talenter.
Samtidig forventer 70 %, at det kan blive nødvendigt at rekruttere flere cybersikkerhedstalenter over de kommende år, og rapporten viser også, at hjemmearbejde og usikkerhed ved at tilgå databaser fra hjemmekontoret, er virksomhedernes største sikkerhedsproblem.
“Vi mangler varme hænder til at arbejde til teknologien for at beskytte vores kritiske infrastruktur, vores virksomheder og private data i takt med it-kriminaliteten stiger og stiger. For nogle er outsourcing vejen, andre mere automatisering, men uanset hvad, så skal der flere medarbejdere til,” siger Vikram Sharma.