Med en ny dom begrænser Landsretten danskernes muligheder for på eget initiativ at vælge at arbejde uden for Danmarks grænser, mener PwC.
I en ny dom sår Østre Landsret tvivl om danskernes mulighed for at bosætte sig i udlandet for at arbejde, uden at man samtidig er tvunget til at sælge eller udleje sin bolig for at undgå at betale dansk skat af løn modtaget under udlandsopholdet.
“I en tid hvor flere og flere danskere ellers vælger at arbejde fleksibelt og tilrettelægge deres arbejdsliv på en anden måde, end hvad der traditionelt har været normen, bidrager dommen desværre til at øge usikkerheden for skatteyderne og til at begrænse muligheden for fleksibelt arbejde,” siger Claus Høegh-Jensen, skattepartner i PwC.
I den nye, principielle dom fra Østre Landsret tilføjer domstolen nu yderligere krav om årsagen til skatteyderens udlandsophold. Den pågældende sag omhandlede en pilot, som havde valgt at bosætte sig i Frankrig, men som fortsat var omfattet af fuld dansk skattepligt, da han fortsat ansås for at have en bolig til rådighed i Danmark.
Piloten var ansat hos et dansk flyselskab og havde både før og efter sin flytning til Frankrig stationeringssted i København – efter flytningen havde han dog alene opholdt sig arbejdsmæssigt i Danmark i forbindelse med såkaldte passive flyvninger og standby-tjeneste.
Med Østre Landsrets dom ændres retsstillingen, så der nu også henses til, hvorfor den pågældende skatteyder har valgt at bosætte sig i udlandet. Dommen er udtryk for en ændring af de krav, der stilles for anvendelsen af ordningen i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, ligesom dommen går imod praksis i en række tilsvarende sager, hvor årsagen til skatteyderens udlandsophold ikke er blevet tillagt betydning for retten til lempelse efter ligningslovens § 33A,” siger Claus Høegh-Jensen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk