Ni tusind færre på erhvervsuddannelserne: I byggevarebranchen ringer alarmklokkerne

Tilgangen til erhvervsuddannelserne er styrtdykket på bare et år. XL-BYG og byggevarebranchen ruster sig til en benhård rekrutteringskamp. Ifølge forsker vægter vi boglige kompetencer for højt i skolen.

Der er blevet talt mangt og meget om uddannelsessnobberi, og at flere unge skal inde på erhvervsuddannelserne, da vi her til lands oplever en voksende mangel på faglært arbejdskraft. Politikerne er alle slående enige om, at noget må gøres.

Ikke desto mindre omkring 9.000 færre blevet optaget på erhvervsuddannelserne i 2022 sammenlignet med året før. De velmenende taler har altså ikke båret frugt endnu.

Et af de områder, der oplever særlig stor tilbagegang, er detailhandelsuddannelserne. Her har man fra 2021 – 2022 mistet over 20 % i tilgang af nye elever. Det er 5 % højere end tilbagegangen på landsplan.

“Alle alarmer blinker hos os. Vi så gerne, at der blev færdiguddannet dobbelt så mange. Kampen om talenterne er benhård. Vi har brug for 70-80 elever hvert år. I 2022 lykkedes det os at finde egnede kandidater til lige godt 50 af vores ledige elevstillinger. Med det fortsatte fald i optaget af elever på erhvervsuddannelserne og faldet i antallet af færdiguddannede bliver den opgave kun sværere fremover,” siger Liselotte Christensen, HR og kommunikationschef for XL-BYG.

Starter i grundskolen

Den udeblevende effekt af de politiske tiltag, bekymrer i høj grad også Palle Thomsen, adm. direktør for Danske Byggecentre. Han mener, at realiteterne viser, at man har opnået det stik modsatte af, hvad man stillede branchen i udsigt.

“Nu står vi igen med det stik modsatte resultat. Pengene er bedre brugt på, at man fra politisk side skaber tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelses- og vejledningsinstitutionerne. Vi har en god kontakt til de unge og ved, hvad de efterspørger for at kunne se sig selv beskæftiget indenfor vores branche, og det samme gør man på andre erhvervsområder,” siger han,

De nedslående tal for erhvervsuddannelserne er heller ikke gået ubemærket hen hos Andreas Rasch Christensen, forskningschef ved Via University College og ekspert i uddannelse af børn og unge.

Ifølge ham skal svaret på erhvervsuddannelsernes problem findes i det faktum, at skolen vægter akademiske kompetencer hos børn og unge højere end praktiske fag og praktiske færdigheder. Han mener, man ved eksempel skole-hjem-samtaler bør lægge større vægt på, hvad barnet kan udrette med sine hænder og opnår større forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis.

“Nu må det stoppe med hurtige løsninger og symptombehandlinger, der fokuserer på erhvervsuddannelsernes lave optag og gennemførselsprocenter. Den logik har spillet fallit, og det er man nødt til at forholde sig til på Christiansborg. Vi står med et kulturelt problem, der stikker dybere. Vi er nødt til at se på den rolle, vi tildeler praktiske og erhvervsrettede færdigheder i skolen,” siger han.