Et lovforslag om at lægge moms på tv-abonnementer er blevet fremsat i Folketinget. Branchens aktører er ikke glade, da momsen vil skulle betales af kunderne. Det kan ende i kundeflugt.
Synes du i forvejen, at det er til den dyre side at være dansker nogle gange? Med en moms på 25 % på stort set alle varer om ydelser, er det ikke så få penge endda, danskerne betaler ekstra for stort og småt i hverdagen.
Og nu ser det ud til, at der kommer moms på én af de ting, der ellers hidtil er gået fri; tv-abonnementer. I hvert fald er der blevet fremsat som en del regeringens lovprogram. Det vil udløse en momsregning på mere end 200 mio. kr. på den såkaldte tv-moms.
“Regningen havner hos tv-kunderne i en tid, hvor alt i forvejen bliver dyrere. Dette virker som en unødvendig skattestigning som desværre også rammer kulturen og skader produktionen af dansk indhold,” siger Kim Poul Christensen, der er mediedirektør i Nuuday.
Store konsekvenser
Lovforslaget har tidligere spøget i den lovgivende forsamling. Så sent som i foråret 2022 forsøgt den daværende S-regering at gennemføre samme lovændring, da momsfritagelsen angiveligt skulle stride imod EU-retten. Dette blev dog bestridt af en uafhængige fagfolki, og lovforslaget blev som bekendt ikke til virkelighed.
Men nu er forslaget altså på banen igen, og det er ifølge Ulf Lund, der er direktør for Stakeholder Relations I Norlys, dårligt nyt for tv-abonnenterne.
”En ekstra afgift er det sidste, der er brug for i en tid, hvor tv-pakkerne i forvejen er under hårdt pres fra stigende sportsrettigheder og konkurrencen fra de internationale streamingtjenester. Det virker besynderligt, hvis afgiften skulle blive indført, uden at der er et klart EU-retsligt krav om det,” siger han.
Hos Dansk Erhverv er man også særdeles skeptiske overfor det fremsatte forslag. For ikke nok med at tv-pakkerne risikerer at miste yderligere tilslutning, så kommer det også til at få konsekvenser for udbredelsen af det vigtige public service-indhold, som i høj grad er afhængig af tv-pakkerne.
”Vi har et stærkt og rigt dansk kulturliv, som vi skal passe godt på i en tid, hvor de globale streaming-tjenester stormer frem på bekostning af det lokale indhold. Det bliver en statslig afgift på et marked, der i forvejen er i uro,” siger Lars Werge, der er mediepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk