Fra projektstart til fuld implementering af en AI-løsning bruger de fleste virksomheder nu under fire måneder. Det viser nye tal fra McKinsey & Company.
AI er på ganske kort tid blevet det helt store emne i mange danske virksomheder, hvor nye teknologier vinder indpas og ændre arbejdsgange og arbejdsdage for de ansatte.
En undersøgelse fra McKinsey Global Survey on AI 2024 viser, at næsten halvdelen af alle AI-projekter nu implementeres på under fire måneder. Inden for områder som strategi, økonomi og HR går udviklingen særligt stærkt.
“Typisk er det de steder, hvor man sidder med meget data eller skal filtrere meget information, at virksomhederne først og fremmest ser en værdi i brugen af kunstig intelligens,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen
Ser man på de tørre tal, er der da heller ingen tvivl om, implementeringen af AI går langt hurtigere end tidligere teknologier. Til sammenligning tog det næsten ti år fra internettets begyndelse, før halvdelen af danske virksomheder havde en hjemmeside. Det tog kun omkring et år efter lanceringe
Selvom AI hurtigt kan styrke en virksomheds konkurrenceevne, er det vigtigt at overveje de etiske aspekter samt data- og personfølsomhed. Natasha Friis Saxberg understreger derfor også vigtigheden af at vælge de rette træningsdata og følge EU’s kommende AI Act, der regulerer brugen af kunstig intelligens.
“AI giver nogle fantastiske muligheder, men der er også en række ting, man skal overveje, inden man går i gang med et AI-projekt,” siger hun.
For at få mest muligt ud af AI, mener hun da også, at virksomheder bør investere i kontinuerlig læring og kompetenceudvikling. En virksomhed kan for eksempel afholde regelmæssige demonstrationer af teknologien for at vise, hvad AI kan – og så dele erfaringer internt.
Denne metode kan give konkrete eksempler på anvendelse i egen virksomhed og hjælper med at udvikle de nødvendige kompetencer.
Nye teknologier- nye udfordringer
Ifølge en medlemsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) benytter knap 40 procent af danske virksomheder generativ AI. Alligevel er det langt fra alle medarbejderne i disse virksomheder, der bruger teknologien regelmæssigt.
Christine Secher, fagleder for Future of Work i DI, påpeger, at kompetencemangel er en væsentlig udfordring.
“I lidt over halvdelen af de virksomheder, der har implementeret generativ AI, er det under 20 procent af medarbejderne, der anvender det regelmæssigt,” siger hun.
Manglende forståelse og viden om teknologien hæmmer udbredelsen, selvom potentialet er stort. Nye teknologier som ChatGPT har kun været tilgængelige for almindelige brugere i omkring et år, hvilket har resulteret i en stejl læringskurve for mange.
For at overvinde diverse udfordringer med AI, er det afgørende med en strategisk tilgang til implementeringen. Et godt eksempel på succesfuld AI-integration findes hos Danmarks Miljøportal (DMP). Her anvendes AI til at håndtere store datamængder om natur og miljø, hvilket gør det muligt at analysere data på tværs og træffe informerede beslutninger.
“Med hjælp af kunstig intelligens arbejder vi målrettet på, at det er muligt at søge på tværs af enorme mængder af data. Det vil få enorm betydning for det fremtidige arbejde med bæredygtighed,” siger sekretariatsleder, Nils Høgsted, i podcasten SpecialistHjørnet.
DMP’s tilgang til AI viser, hvordan teknologien kan bruges til at forbedre beslutningsprocesser og fremme bæredygtighed. Nils Høgsted fremhæver tre vigtige faktorer for succes: ledelse, leg og løsninger. Ledelsen skal have en klar strategi og allokere ressourcer til AI-projekter.
Derudover er det ifølge Nils Høgsted vigtigt at eksperimentere og samarbejde med eksterne partnere for at udvikle innovative løsninger, der skaber værdi.
“Vi skal have løsningerne ud at virke, så det skaber værdi for den bæredygtige omstilling.”