Energipriserne har været problem til magt og meget for de danske virksomheder det seneste års tid. Men priserne er faldet markant siden august sidste år.
Prisen på gas eksploderede sidste år, da krigen u Ukraine brød ud, og satte den internationale forsyning under pres. Mange brancher og industrier har siden kæmpet med markant forhøjede priser, men nu ser der ud til at være sket en tydelig lindring af lommesmerterne.
Ifølge tal, som Dansk Industri har trukket fra den toneangivende hollandske gasbørs TTF, er prisen på gas nemlig faldet med hele 90 procent siden august sidste år.
“Det er en hel vild udvikling. Gaspriserne har været på en enorm rutschetur, der har barberet over 90 procent af prisen. Det har meget stor betydning for de danske gasforbrugere,” siger Troels Ranis, der er vicedirektør i Dansk Industri.
Udviklingen er godt nyt for de tidligere så trængte gasforbrugere. Med de seneste fald i gaspriserne er priserne i skrivende stund nede på 30 euro per megawatt. Til sammenligning var gasprisen oppe og runde 340 euro per megawatt, da den var højest.
Det er lig med mange tusinde kroners besparelser for en gennemsnitlig dansk husstand, der varmer huset op med gas. For slet ikke at tale om de mange virksomheder, der bruger store mængder gas som en del af den daglige drift og produktion.
“Der er mange forhold, der har peget i den rigtige retning og har fået gaspriserne til at falde. Jeg glæder mig især over den imponerende evne, som vi har set hos virksomheder og forbrugere til at sænke deres forbrug i en historisk svær tid. Det lover godt for fremtiden,” siger Troels Ranis.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk