Efter et år med markante prisudsving på en lang række materialer, har metalpriserne været på himmelflugt gennem den første måned af 2023. Det kan give en skævvridning i forhold til priser, forudser TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Kobber og aluminium har været genstand for store prisstigninger i 2023 viser en ny opgørelse, som TEKNIQ Arbejdsgiverne har lavet.
Det skriver TEKNIQ.
Det skubber ikke bare priserne i vejret for såvel virksomheder som kunder, det kan også ende med at give en skævvridning i forhold til prissætningen, når virksomhederne udarbejder tilbud.
“Efter et fald i metalpriserne i sensommeren sidste år stiger priserne nu igen. Det viser med al tydelighed, hvor svært det kan være for virksomhederne at se ind i fremtiden. Selvom det ikke nødvendigvis har sat sig i grossistpriser endnu, kan vi kun opfordre medlemsvirksomhederne til at være ekstra forsigtige og tage klare forbehold for eventuelle prisstigninger, når de afgiver tilbud eller laver aftaler, der rækker ud i fremtiden,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Helt konkret er metalpriserne steget med 16 % gennem januar måned, og dermed er priserne på vej tilbage på det niveau, de lå på under coronapandemien.
“Selvom prisniveauet lå endnu højere i pandemien, så er der ingen tvivl om, at de nuværende niveauer er meget høje. Det matcher niveauet i de store økonomiske kriser i de seneste 25 år, så man skal passe på,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

