Grøn omstilling: Droneleverancer til havvindmølleparker kan sikre fremtidens grønne strøm

Landets nuværende og kommende havvindmølleparker kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling af Danmark. Men den stabile levering af strøm kræver, at vindmøllerne kan serviceres hurtigt og effektivt.

Fremtidens havmølleparker skal ikke bare være større og bestå af endnu højere og kraftigere vindturbiner; de skal også være billigere og mere effektive i drift. For skal Danmark nå sit mål om en CO2-reducering på 70 % inden 2030, og sikre et fossilfrit samfund i 2050, kræver det, at landets mange vindmøller har så lidt nedetid som muligt.

Det kræver, at disse kan serviceres hurtigst og bedst muligt, og det kan betyde, at der skal tages nye teknologier i brug for at effektiviserer serviceringen.

“Fra 1990 og frem til i dag har vi reduceret 20 procent af CO2’en. I løbet af de næste 30 år skal vi reducere yderligere 60 procent. Det betyder, at vi skal være tre gange så aggressive for at nå vores mål, og det er en fundamental ændring. Derfor skal servicering af vindmøller industrialiseres,” siger Lars Holm Nielsen, Head of R&D Service Operations i Siemens Gamesa.

Sparer tid og udledning

Automatiserede droner er et godt bud på en del af den industrialisering, og det arbejder en partnerkreds bestående af Siemens Gamesa, ESVAGT, Upteko og Syddansk Universitet i regi af Energy Cluster Denmark om at løse.

I innovationsprojektet Flexible Offshore Drone for Wind (FOD4Wind) vil man reducere nedetid, CO2-udledning og omkostninger til service betydeligt ved at placere droner på parkens vindmølleserviceskib – et såkaldt SOV – og programmere dronerne til at levere reservedele og værktøj direkte fra skib til teknikerne i møllen.

I dag overføres reservedele med SOV, hvilket selv med omhyggelig planlægning tager lang tid og kun vil tage længere tid i takt med, at parkerne bliver større.

”Kan vi erstatte sejlads med droneflyvninger fra større skibe, så sparer man mange af turene rundt i vindmølleparken. Det er der et stort potentiale i – både i tid og i CO2-udledning,” siger Benjamin Meinertz, partner i Upteko.

Hurtigt og præcist

Upteko programmerer de fuldautomatiske droner, som skal lette fra ESVAGT’s skibe og fragte grej og værktøj til havvindmøllens nacelle. Droner vil herudover kunne udføre andre opgaver fra skibet – noget, ESVAGT ser stort potentiale i.

”Vi skal hele tiden udvikle vores værditilbud til kunderne, og det er dronerne et eksempel på. Pakkeleverancer har stort potentiale, men derudover kan innovationsprojektet f.eks. også være med til at flytte inspektion af møller fra at være en manuel proces til at være automatiseret. Det vil give en hurtigere og meget mere præcis måling,” siger Nils Overgaard, Head of Special Projects i ESVAGT.

Også fra Syddansk Universitet ser man industrialisering af vind som et område i rivende udvikling. Kjeld Jensen, lektor, på SDU Dronecenter får mange henvendelser om vindmøller i øjeblikket.

”Vi er på vej mod den største grønne omstilling nogensinde, og vindmøller er centrale i den. Der er et kæmpe potentiale i at industrialisere, også med øget brug af droner,” pointerer han.

Stort besparelsespotentiale

Lykkes man med fuldt autonom vindmølleinspektion og pakkeleveringer af fx værktøj ved hjælp af droner og faste ladestationer på SOV’er, vil effekten da også være markant:

”Med innovationsprojektet introduceres et uset niveau af autonomi og hastighed, der vil optimere O&M-omkostningerne ved at servicere offshore vindmøller,” siger Anne Bjerre Hammer, Project Manager, Energy Cluster Denmark.

Dronerne kan bruges til flere forskellige formål og vil både reducere omkostninger og CO2-udledninger. Baseret på 70 installerede ladestationer med droner vil effekten årligt i 2030 være reduceret nedetid på 12.250 timer, 13.000 tons CO2-reduktion, en forøget energiproduktion med 39.200 MWh, reducerede omkostninger til service med 424 mio. DKK og øget beskæftigelse på 180 medarbejdere.

Projektet er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og har et samlet budget på 17 mio. kroner. Det er tidligere støttet af EU’s Regionalfond. Det løber til udgangen af 2024 og har en partnerkreds bestående af Upteko, Siemens Gamesa, ESVAGT og Syddansk Universitet. Energy Cluster Denmark faciliterer og administrerer projektet.