I de seneste år har det ofte været chefens opgaver, der bliver udført af en algoritme eller et andet computersystem. Dette fænomen er blevet døbt ’algoritmeledelse’, og det kan være dårligt nyt for medarbejderne.
Algortimerne kommer!
Gennem de senere år har kunstig intelligens og algoritmer overtaget stadig flere opgaver fra menneskene, og det er ikke længere bare vores playlister, tv-serie-valg og sociale medier, der bestemmes af algoritmer, der kan lære alt mellem himmel og jord.
Det samme gør i stigende grad vores arbejdsopgaver, ikke mindst ledernes, og det har kastet fænomenet algoritmeledelse af sig. Et nyt studie, gennemført af Tænketanken Cevea i samarbejde Foundation for European Progressive Studies (FEPS), viser, at algoritmeledelse har adskillige negative konsekvenser for de medarbejdere, der er udsat for det.
Undersøgelsen, der særligt fokusere på på ansatte, der er beskæftiget med lagerarbejde og kundeservice/telemarketing samt i Danmarks tilfælde også borgerservice, viser, at medarbejdere, der er underlagt denne ledelsesform oplever i gennemsnit at have mindre autonomi i deres job, at have en større arbejdsbyrde og føler sig mere stressede.
”Chefer har altid haft mulighed for at overvåge og kontrollere sine medarbejdere, men nye teknologier har udvidet de muligheder meget markant. I dag oplever nogle medarbejdere, at nærmest alt, hvad de foretager sig, bliver overvåget og vurderet af en computer. Vores undersøgelse viser, at det kan være skadeligt for medarbejdernes velbefindende,” siger Magnus Thorn Jensen, senioranalytiker i Cevea og hovedforfatter bag rapporten.
Desuden viser undersøgelsen også, at algoritmeledelse er forbundet med lavere grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, lavere motivation og jobtilfredshed og en større bekymring blandt medarbejderne for, hvorvidt de kan beholde deres job.
Dømmekraften bliver overflødig
Ifølge forfatter og antropolog, Dennis Nørmark, der har skrevet bogen “Ufrihedens Pris”, mener, at det, man som virksomhed eller organisation signalere til medarbejdere ved at pakke dem ind i regler og kontroller, i sidste ende kan blive en selvopfyldende profeti.
“Når alle processer beskrevet for dig, så bliver vi mindre opmærksomme på at tænke selv, og mere opmærksomme på at gøre tingene, som beskrevet. På den måde lærer man folk, at de ikke skal bruge deres egen dømmekraft, men kigge i papirerne i stedet for. Og så bliver medarbejderne altså også mindre kompetente til at udføre de opgaver, de faktisk er ansat til at væretage,” siger han i podcasten Kapitlet.
Han mener samtidig, at den store lyst til at kontrollere og kvalitetssikre især skyldes, at ledelseslagene, og dermed det indre bureaukrati i virksomhederne, er steget støt gennem de seneste mange år – og at dette bureaukrati ofte udføres af ledere uden praktisk erfaring og viden om det arbejder, der skal udføres.
“Bureaukraten vil sige, at man ikke kan måle en ansats erfaring, mavefornemmelse og faglige indsigt, og derfor må vi opfinde nogle måder at kontrollere deres arbejde på. Så indfører man en masse kontrol, som ikke hjælper i udførelsen af arbejdet – men faktisk kun tjener til formål at gøre ledelsens arbejde nemmere,” siger han.
Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Cevea, er algoritmeledelse trods de medfølgende dårligdomme kommet for at blive, og selvom virksomhederne eksempelvis griber til medarbejderinddragelse og gennemsigtighed ser algoritmeledelse, er dårligdommene ved denne ledelsesform også kommet for at blive.
”Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at medarbejderne bliver inddraget og får indblik i ledelsens beslutninger. Der er grænser for, hvor intensiv overvågningen og kontrol, medarbejdere kan udsættes for, uden at det går ud over arbejdsmiljøet. Derfor er der behov for at se på regulering af, hvordan ny teknologi anvendes på arbejdspladsen – både i kollektive aftaler, i lovgivningen og på den enkelte virksomhed.”