Kræftbehandling var morgenens tema, da Sundhedspolitisk Tidsskrift inviterede til debat i PressConnect og PublicConnects telt på havnen i Allinge, hvor især spørgsmålet om adjuverende behandling blev analyseret
I lande som Sverige og Tyskland har patienter i årevis haft adgang til adjuverende behandlinger (en supplerende behandling, der gives efter den primære behandling), der mindsker risikoen for tilbagefald ved visse former for kræft.
I Danmark er vi mere tilbageholdende, men hvorfor udnytter vi ikke det forebyggende potentiale i de lægemidler, vi allerede har – særligt når det gælder kræftformer som brystkræft og modermærkekræft, hvor adjuverende behandling kan gøre en reel forskel? Det var blandt morgenens spørgsmål i teltet.
På scenen kom først to patienter, der har kæmpet mod brystkræft, efterfulgt af Søren Gaard, direktør i Medicinrådet, der vurderer, sammenligner, afviser og anbefaler medicintyper til brug i Danmark.
“Vores opgave er at se på effekten af behandling i forhold til prisen for behandlingen. Vi kigger på bivirkningsprofiler og er opmærksomme på de svære etiske dilemmaer i det, vi beslutter. Vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene,” sagde han fra scenen.
De rammer, Medicinrådet arbejder under, er sat i verden af både Folketinget og Regionerne, og derfor er det ifølge Søren Gaard også de rammer, der afgører, om en type medicin eller behandling ender med at blive godkendt i Danmark eller ej.
“Når jeg hører patienternes historier, rører det mig meget, men vi skal forholde os til data og bivirkninger – det er det, rådet træffer beslutninger ud fra,” sagde Søren Gaard.
Ifølge Tove Holm-Larsen, sundhedsøkonom og direktør i Silvi.ai, der sælger software til medicinsk evidens rettet mod lægemiddelfirmaer og lægemyndigheder, er der også denne vurdering, der bevirker, at man i Danmark bruger langt mindre adjuverende behandling, end man gør i vores nabolande.
“Metoden bag afvisning af adjuverende behandlinger er en sundhedsøkonomisk vurdering.
Vi regner på dødelighed og livskvalitet – og nogle gange også på produktivitet, altså om folk kan komme tilbage på arbejde. Vi ser på de afledte effekter af en medicinsk behandling,” sagde hun.
Dog lagde hun heller ikke skjul på, at der er klare forskelle på, hvordan man gør netop dette i Danmark og andre lande.
“Der er forskelle i vurderingen af evidensen og i den risiko, man er villig til at løbe. I Danmark har vi en lavere vurdering af effekterne end i Sverige – og især sammenlignet med flere andre europæiske lande.”