Med vedtagelsen af CSRD er dokumentations- og afrapporteringskrav på alles læber, og mange virksomheder står netop midt nu i et omfattende arbejde. Men virksomhederne behøver ikke stå alene – der findes allerede veletablerede frivillige redskaber, der stiller dokumenterbare, tredjepartskontrollerede produktspecifikke miljø- og klimakrav, skriver Martin Fabiansen, direktør, Miljømærkning Danmark
Som direktør for Miljømærkning Danmark synes jeg grundlæggende, at metodikken og logikken i CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er aldeles fornuftig.
Og det er såmænd ikke spor overraskende – den ligner nemlig i høj grad den metodik, som ligger til grund for type 1-miljømærker, som Svanemærket og EU Ecolabel. En metodik, hvor man netop identificerer de største miljø- og klimapåvirkninger for en given produktgruppe eller service – og stiller målrettede krav for at mitigere disse.
Vi har netop kortlagt dette overlap i metodikker inden for rengøringsservice og kan konstatere, at virksomheder, der allerede har fået tildelt officielle miljømærker på deres produkter eller services, er hjulpet godt på vej ift. CSRD. Sammenfaldet fortjener derfor større opmærksomhed. Og det ville have lettet virksomhedernes arbejde endnu mere, hvis man fra start havde samtænkt, hvordan virksomhederne kunne bruge forskellige eksisterende redskaber, som fx de officielle miljømærker, i arbejdet med CSRD.
Det er nemlig ikke uden grund, at gentagne EU-lovgivninger peger på de officielle miljømærker som gode redskaber til at dokumentere fremragende miljøpræstationer. Eller at Nordisk Ministerråd er stolte af det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Det er fordi, der ligger et solidt stykke arbejde bag ved de officielle mærker: høje miljø- og klimakrav og ikke mindst en grundig verifikation af, at produkter og services lever op til kravene. Dermed er de officielle miljømærker effektive til at reducere miljøbelastningen – og dokumentere det.
En dobbeltgevinst for virksomhederne
Men selvom der er store ligheder, er der også væsentlige forskelle. Med miljømærkerne stilles der konkrete krav til handling, mens der ikke er så mange muligheder for at lave handlingsplaner. Med miljømærkerne handler det grundlæggende om at leve op – eller ikke leve op – til en række bestemte krav i forhold til miljø- og klimapåvirkning. En anden væsentlig forskel er, at CSRD – modsat miljømærkerne – ikke er skabt for at gøre det nemmere for forbrugerne.
Men bæredygtighedsrapportering og miljømærker kan sagtens sameksistere. De løser nemlig forskellige opgaver, og der kan i høj grad være tale om en dobbeltgevinst ved at arbejde med begge. For eksempel er Svanemærket kendt af 93 % af forbrugerne, og 86 procent har tillid til, at svanemærkede produkter er et bedre miljøvalg. Denne hjælp til forbrugerne rummer CSRD åbenlyst ikke – og det er heller ikke intentionen. Netop derfor er det så ekstra vigtigt at tænke tingene sammen, så virksomhederne både redegør overfor andre virksomheder, myndigheder osv., men også overfor forbrugerne.
Vi bør som samfund tilstræbe, at det er så enkelt som muligt at tage flere skridt i den grønne retning. I stedet oplever vi en stor usikkerhed hos virksomhederne om præcist, hvordan de skal leve op til afrapporteringskravene. For virksomheder, der har deres kerneforretning dækket af Svanemærket, er der allerede en klar fordel, da der er et stort metodemæssigt overlap, som kan lette rapporteringsprocessen.
Virksomheder med et officielt type 1-miljømærke kan anvende det direkte i rapporteringen og drage nytte af, at dokumentationen allerede er kontrolleret af uvildige eksperter. Derved undgås at bruge unødige ressourcer på dobbeltarbejde, og der kan høstes den yderligere miljøfordel, som miljømærkerne kan give.
Martin Fabiansen er direktør i Miljømærkning Danmark.