Erhvervsmediet MarketConnect åbner nu sit eget jobunivers, hvor virksomheder nemt og billigt selv kan oprette jobannoncer og søge efter deres næste medarbejder.
For kun 1500,- kr. ekskl. moms per annonce kan danske virksomheder nemt og enkelt i fremtiden annoncere deres ledige job. Det er erhvervsmediet MarketConnect.dk, der nu med en enkel onlineløsning og en flad prisstruktur vil gøre det let for virksomhederne at finde den næste medarbejder.
Ønsker man at oprette en jobannonce på MarketConnect, skriver og uploader man blot sin annonce, som allerede næste dag vil være aktiv på sitet. Betalingen foregår ligeledes online.
Skriver om SMV’erne
MarketConnect skriver hovedsageligt skriver om og til SMV-segmentet, og åbningen af jobportalen sker som et naturligt skridt i at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde de rette medarbejdere.
“Som erhvervsmedie skriver vi om de virksomheder, der driver det danske erhvervsliv fremad og skaber innovation. Derfor er det et naturligt skridt at tilbyde disse virksomheder muligheden for at annoncere efter nye talenter på vores platform. Samtidig har vi valgt at gøre det enkelt og billigt,” siger redaktør hos MarketConnect, Klaus Thodsen.
Virksomheder, der opretter jobannoncer på MarketConnect, får deres annoncer præsenteret på et professionelt medie, der er dedikeret til erhvervslivet, og dermed når ud til en målrettet og relevant målgruppe.
For mere information og for at oprette en jobannonce – klik her.