Tiderne er svære for mange i den danske detail- og e-handel, men webshoppen Luksusbaby.dk satte sin lid performance baseret marketingstrategi, og det har givet over 40.000 ordrer i 2023.
De gode tider for den danske e-handel er sat på stand by i 2023, der har budt på dalende købelyst og skeptiske forbrugere, der generelt set har skabt et dårligt år rent omsætningsmæssigt for netbutikkerne.
De tunge tider mærker man da også mærket hos Luksusbaby.dk, der sælger babyudstyr og –tøj.
“Efter et par gode år under coronapandemien skal vi nu til at stramme op og kæmpe mere om kunderne end tidligere. Det siger sig selv, at vores marketingstrategi derfor skal være fuldstændig skarp,” siger CEO og grundlægger hos luksusbaby.dk, Morten Grabowski Kjær.
Gode erfaringer
Da det lå klart, at marketingstrategien måtte skærpes og hvæsses, tog Luksusbaby.dk kontakt til affiliate marketingvirksomheden, Daisycon, der gik strategien efter i sømmene.
“Folkene bag Luksusbaby er erfarne forretningsfolk, som har en exceptionel forståelse for deres målgruppe og for deres behov. De har dog endnu ikke for alvor prøvet kræfter med den type marketing og den tilgang til markedet, som vi tilbyder. Så der har vi i høj grad kunne bidrage med vores ekspertise og tilføje en ny og brugbar gren til deres marketingsetup,” siger Nordic Partner Manager og ansvarlig for Luksusbaby-samarbejdet hos Daisycon, Martin Mogensen.
Gennem de seneste måneder er har den generelle omsætning i de danske netbutikker være stagnerende, og nye talhar vist, at hele 86 procent af forbrugerne forventer at bruge det samme eller mindre på e-handel de kommende 12 måneder.
Derfor var det også i rette øjeblik, at Luksusbaby valgte at ændre sin strategi, og samarbejdet med Daisycon for alvor fart i maj 2023, hvor der i høj grad blev skruet op for affiliate marketing, der adskiller sig fra andre gængse online- marketingdiscipliner som Google Ads og social ads ved at være performance baseret, så annoncøren kun betaler for de ordrer, der stammer fra bureauets affiliate kampagne.
Siden kom op i gear, er det gået stærkt, og der kan allerede nu fremvises fine resultater med over 24 millioner kroner i omsætning for 2023 for alle Luksusbaby’s webshops.
“VI har et ønske om at være top-of-mind og tilstede på så mange platforme som muligt for at maksimere vores synlighed for kunderne. Samarbejdet med Daisycon er vores første oplevelse med affiliate, og som med alt andet marketing ser vi på, hvad vi får for pengene. Til forskel fra andre marketingformer ved vi præcist, hvad hver enkelt krone indbringer, og indtil videre ser det rigtigt godt ud,” siger Morten Grabowski Kjær.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

