Fra 1. februar 2024 overtager det familieejede omsorgsselskab Forenede Care A/S driften af den private del af Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune.
Der har været megen debat om den privatejede velfærd gennem de senere år, og nu har et af landets private omsorgsselskaber, Forenede Care, vundet udbuddet om driften af den privatdrevne del af Plejecenteret Christians Have der ligger i Solrød Kommune og er kommunens eneste plejecenter.
Formanden for Solrød Kommunes social-, ældre- og sundhedsudvalg, Ivar Haugaard-Hansen, har blandt andet begrundet valget med, at han opfatter Forenede Care som både professionel og hjertevarm.
”Det er helt rigtigt, at vi sætter en ære i at have et trygt samarbejde med kommunen såvel som beboere, pårørende, medarbejdere og lokalsamfundet. Vi går til opgaven med ydmyghed, for det er de ældre menneskers hjem, dagligdag og trivsel, der er det vigtigste her. De pårørende, personalet og Solrød Kommune skal også føle at de er i gode hænder hele vejen igennem,” siger adm. direktør hos Forenede Care, Stine Louise Eising.
Både beboere og medarbejdere er blevet informeret om skiftet af leverandør, og Solrød Kommune har i samarbejde med Forenede Care inviteret beboere og pårørende til informationsmøder, hvor det er muligt at få svar på spørgsmål.
”En naturlig bekymring hos beboere og pårørende er, om de nu skal sige farvel til de medarbejdere, de er glade for. Men da der sker en såkaldt virksomhedsoverdragelse af medarbejderne, er det ikke noget, man behøver at bekymre sig om. Vi ved godt, at forandringer kan være svære, men sammen med Forenede Care vil vi gøre vores allerbedste for, at beboere og pårørende føler sig trygge ved, at Forenede Care overtager driften,” siger Ivar Haugaard-Hansen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk