Lovmaskinen kører for stærkt – og det går ud over de mindre virksomheder

Der bliver produceret love og regler i Danmark i et tempo, som de færreste uden for Christiansborg for alvor fornemmer, men som mærkes tydeligt ude i landets små- og mellemstore virksomheder. Hvert år vedtager Folketinget 200-250 love, og ministerierne udsteder over 1.000 bekendtgørelser. Det betyder i praksis, at der næsten dagligt kommer nye regler, som virksomhederne skal sætte sig ind i, forstå og efterleve.

For de små- og mellemstore virksomheder er det ikke en teoretisk problemstilling, men en konkret del af hverdagen. Arbejdsgiverforeningen KA er sat i verden for at kæmpe for netop disse virksomheders vilkår, og når vi taler med vores medlemsvirksomheder, går én pointe igen: Der kommer hele tiden nye love og regler, og alt for ofte er der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for, hvad de nye regler betyder i praksis for mindre virksomheder med begrænsede administrative ressourcer. Det er sjældent den enkelte regel i sig selv, der vælter læsset, men summen af mange nye krav, dokumentationsforpligtelser og procedurer, som gradvist lægger beslag på tid og opmærksomhed og derved tager kostbar tid fra virksomhedernes kerneopgave.

Tempoet i lovgivningsarbejdet spiller en afgørende rolle. Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt dokumenterer, at næsten 60 procent af alle høringer i 2025 havde en reel frist på under 20 arbejdsdage, og at hver syvende høring havde under 10 arbejdsdage til reel behandling. Samtidig viser analysen, at mange høringer sendes ud umiddelbart op til ferieperioder, hvor den faktiske behandlingstid i praksis bliver endnu kortere. Høringsprocessen er ellers tænkt som en central del af kvalitetssikringen af lovgivningen, hvor organisationer, virksomheder og eksperter skal have mulighed for at gennemgå forslagene grundigt og gøre opmærksom på utilsigtede konsekvenser. Når fristerne i realiteten reduceres til to-tre uger – eller i nogle tilfælde blot få dage – bliver høringen imidlertid svær at bruge til andet end en formel markering.

For store organisationer med store juridiske afdelinger og specialiserede medarbejdere kan det være krævende, men håndterbart, at reagere hurtigt på nye lovforslag. For små- og mellemstore virksomheder ser virkeligheden anderledes ud. Her er det ofte ejeren selv eller en nøglemedarbejder, der må bruge aftener og weekender på at sætte sig ind i nye regler, vurdere konsekvenserne og tilpasse interne arbejdsgange. Hver gang der indføres nye rapporteringskrav eller administrative procedurer, trækkes der tid væk fra kerneopgaven: at drive virksomhed, betjene kunder og udvikle forretningen. Når konsekvenserne for de mindre virksomheder ikke analyseres tilstrækkeligt på forhånd, risikerer vi at skabe regulering, der i bedste fald er tung at administrere og i værste fald hæmmer vækst og beskæftigelse.

Hvis vi politisk ønsker høj lovkvalitet og gode rammevilkår for erhvervslivet, er det derfor nødvendigt at justere selve maskinrummet. For det første bør høringsfristerne i højere grad måles i reelle arbejdsdage og ikke blot i kalenderuger. En tommelfingerregel om fire uger giver ikke meget mening, hvis en betydelig del af perioden falder i sommerferien eller op til jul. Udgangspunktet bør være mindst 20 reelle arbejdsdage, og ved mere komplekse forslag bør fristen være længere, så der er en reel mulighed for kvalificeret behandling.

For det andet bør der indføres et egentligt SMV-filter i al lovgivning, der berører virksomhederne. Arbejdsgiverforeningen KA lancerede for nylig et retssikkerhedspolitisk udspil, hvor netop dette forslag indgår. Et SMV-filter indebærer, at al ny lovgivning, som får betydning for små- og mellemstore virksomheder, konsekvensvurderes før implementering. Det bør ikke ske i generelle vendinger, men konkret og målbart: Hvad vil det koste i mandetimer for en gennemsnitlig SMV at efterleve reglerne? Hvor mange ekstra administrative opgaver pålægges virksomheden? Hvilke systemer og arbejdsgange skal ændres? På samme måde som man opgør de økonomiske konsekvenser for statskassen, bør man systematisk synliggøre tidsforbruget og byrderne for de små- og mellemstore virksomheder.

Et sådant filter vil ikke forhindre nødvendig regulering, men det vil skabe større bevidsthed om proportionalitet og praktiske konsekvenser. Det kan være med til at sikre enklere løsninger og mere realistiske implementeringskrav, så lovgivningen ikke utilsigtet rammer de virksomheder, som vi samtidig forventer skal skabe arbejdspladser og vækst.

Danmark lever i høj grad af sine små- og mellemstore virksomheder. Hvis vi ønsker at styrke deres konkurrenceevne og sikre fortsat udvikling i hele landet, er det ikke nok at tale om gode rammevilkår. Vi må også turde se kritisk på den måde, vi producerer lovgivning på. Længere og mere reelle høringsfrister kombineret med et konsekvent SMV-filter vil være konkrete skridt i retning af bedre og mere gennemtænkt regulering.

Det handler ikke om at sænke ambitionsniveauet, men om at hæve kvaliteten, så lovgivningen virker i praksis – også for dem, der ikke har en stor juridisk afdeling i ryggen.

___________________________________________________

Christian Borrisholt Steen er politisk seniorkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA og medlem af Uddannelses- & Arbejdskraftudvalget i SMVdanmark