Et stort internationalt studie af mænd og kvinders løn føjer afgørende nyt til den almindelige forklaring på, at mænd er lønførende i Danmark.
7 %
Så meget tjener mænd mere end kvinder for det samme arbejde. Det dokumenterer et nyt, stort studie i det velansete tidsskrift Nature Human Behaviour.
”Danske kvinder tjener i gennemsnit syv procent mindre end mænd, selv om de arbejder på samme arbejdsplads, har samme profession og samme job. Studiet viser også, at disse lønforskelle inde i de enkelte virksomheder i høj grad bidrager til, at vi har den store forskel på 18 procent mellem kvinder og mænds løn generelt i det danske samfund,” siger Lasse Folke Henriksen, ektor på Copenhagen Business School, og medforfatter til studiet.
I forbindelse med studiet, har man beregnet forskellen i kvinder og mænds løn i samme job hos samme arbejdsgiver ud fra faktiske lønudbetalinger til 1,2 millioner danske lønmodtagere i alderen 30-55 år.
”I Danmark plejer man at forklare det generelle løngab med, at kvinder og mænd arbejder i forskellige typer job. Kvinderne er i overtal i lavt betalte job og på det offentlige arbejdsmarked, som ikke er lønførende, mens mænd arbejder i bedre betalte professioner i det private erhvervsliv,” siger Lasse Folke Henriksen.
Studiet spænder over 15 økonomisk højtudviklede lande, og alle steder gentog det samme mønster sig. Kvinder tjener alle steder mindre end mænd for det samme arbejde, og det bør ifølge Lasse folke Henriksen få betydning for fremtidens politiske debat om ligeløn.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk