Vognmændene er vrede på politikerne over den foreslåede lov om en kilometerafgift på den tunge godstransport. Demonstrationen kan give trafikkaos i det indre København.
I vognmandskredse er man alt andet end tilfredse med politikerne på Christiansborg. Striden bunder i et lovforslag om at pålægge den tunge godstransport en kilometerafgift, som transportbranchen selv frygter, kan tvinge må vognmænd til at dreje nøglen om – og gøre stor skade på de danske yderområder.
Derfor planlægger vognmændene i dag, tirsdag, at rykke deres utilfredshed helt ind i hjertet af København, ind til Christiansborg, hvor mere end hundrede lastbiler vil parkere.
”100 lastbiler vil i sig selv fylde en del. Også inden de kommer på plads,” siger Henrik Svejstrup, vagtchef i Københavns Politi. Og de mange lastbiler vil parkere langs Christiansborg Slotsplads, Børsgade, Slotsholmsgade og inde i Rigsdagsgården.
Benny Nielsen, der er arrangør af demonstrationen og direktør i Fredsø Vognmandsforretning, mener, at poltikerne med deres nye foreslåede lov gør mere skade end gavn.
”Det her vil gå ud over de små og mellemstore virksomheder. Det er helt tosset,” siger han til Nordjyske.
Èt af kritikpunkterne er, at kilometerprisen vil ramme skævt, da vognmændene ikke har andet valg end at lægge den nye afgift over på kunderne, og dette vil ifølge kritikerne blandt andet fører til højere priser og forringelse af transportvirksomhedernes konkurrenceevne.
”Derfor synes regeringen med denne afgift at skabe flere problemer, end den løser,” skrev direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, den 30. marts i en pressemeddelelse.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk