Manglen på arbejdskaft gør ondt mange steder. To ud af tre i hotel- og restauranterhvervet fortæller, at de i sensommeren og efteråret led så meget af mangel på arbejdskraft, at det kostede omsætning.
Der bliver løbet hurtigt i hotel- og restauranterhvervet, hvor manglen på arbjedskraft stadig er det helt store emne, og den helt store udfordring i hverdagen.
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at danske hoteller og restauranter opleve så massiv mangel på arbejdskraft, at det i to ud af tre virksomheders tilfælde kunne mærkes direkte på omsætningen.
“Selvom undersøgelsen blev afsluttet i november, er der ingen tvivl om, at hotel- og restauranterhvervet stadig har store udfordringer, når det gælder rekruttering. Derfor er der brug for, at der bliver sat ind på flere områder,” siger Pia Voss, der er adm. direktør i HORESTA.
Lyt også til
Undersøgelsen viser samtidig, at 25 % af alle jobopslag ender uden en ansættelse, mens 22 % blev besat med en anden profil end den ønskede. Med andre ord var det kun 53 % af stillingsopslagene, der endte i et tilfredsstillende match.
Fra juni til november 2022 var der 5.780 forgæves rekrutteringer efter køkkenmedhjælpere, 3.040 forgæves rekrutteringer efter kokke og 1.580 efter tjenere. Det svarer til, at hhv. 45, 29 og 35 % af stillingsopslagene ikke blev besat.
“Det skal blandt andet være lettere at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, og derudover er der brug for en markant styrkelse af vores erhvervsuddannelser. De skal være mere attraktive, og vi skal have dem markedsført bedre,” siger Pia Voss.