Da Speedrecruiters konkurs var uundgåelig, opfordrede bestyrelsesformand Jesper Møller serieiværksætteren Lars Kolind til at redde selskabet, og den proces er nu lykkedes ved at det nystartede selskab Mit Job A/S har overtaget alle aktiviteter i Speedrecruiters.
Rekrutteringsvirksomheden Speedrecruiters gik tidligere på året konkurs, men nu er der igen kommet liv i virksomheden. Den danske serieiværksætter, Lars Kolind, har med sit nystartede Mit Job A/S overtaget Speedrecruiters aktiviteter, og har startet op igen under nyt navn.
Og baggrunden for dette er klar; vores måde at rekruttere på er ganske enkelt forældet og bør forandres.
”Jeg har længe ment, at den måde vi rekrutterer nye medarbejdere på, er forældet. Processen med at indsende ansøgninger og CV stammer fra midten af attenhundredtallet. I dag sendes ansøgningerne digitalt, men selve rekrutteringsprocessen er præcis den samme som for 150 år siden. Det vil jeg gerne være med til at lave om sammen med Michael Lunderskov, der grundlagde Speedrecruiters for ti år siden,” siger Lars Kolind.
Han fortæller videre, at målet med Speedrecruiters er det første eksempel på “åben, transparent rekruttering”, og at den lukkede og traditionelle rekrutteringsproces, hvor man som ansøger bruger timer på at skrive en ansøgning, er en hån mod alle dem, dre gør sig umage for at søge et job.
“For de 90% af ansøgerne der ikke inviteres til samtale, er døren lukket. De ved ikke, hvordan deres ansøgning er blevet behandlet, og de aner ikke, hvorfor de er fravalgt. De ved blot, at stillingen er besat til anden side. Det er respektløst,” siger Lars Kolind.
Målet med den nye rekrutteringsvirksomhed er klar; at gøre det lettere at søge job, og at udvælgelsen til en personlig samtale baseres på fakta – nemlig ansøgernes svar på spørgsmålene i rekrutteringssystemet, der vil blive et digitalt, algoritmebaseret rekrutteringssystem, der stiller præcis de spørgsmål, der er vigtige for at vurdere om kandidaten egner sig til jobbet. På den baggrund indkaldes de bedste kandidater, og hele processen er mindre biased, end den er mange steder i dag.
”Det er simpelthen sund fornuft, og det undrer mig at ingen har tænkt på det før,” siger Lars Kolind.
Den nye virksomhed får Kolind A/S som hovedaktionær, og blandt de fremtidige ejere er en række af de tidligere aktionærer i Speedrecruiters. Den tidligere KMD-direktør, Sten Davidsen bliver formand for bestyrelsen i Mit-Job A/S og Jesper Møller, der er tidligere formand for DI, bliver medlem af bestyrelsen sammen med Lars Kolind. Christian Raith bliver direktør og Michael Lunderskov får ansvaret for produkt og teknologi.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk