Katherine Diez var engang kendt for sin kunnen som litteraturanmelder, klogt hoved og influencer. I dag er faldet fra tinderne indtil videre endt med udgivelsen af en bog, der nedsables af anmelderne. Balladen om Katherine Diez viser også, hvorfor man som virksomhed skal tænke sig rigtig godt om, før man overgiver sin brandværdi til influenceres selvpromovering.
Scroller man ned gennem Katherine Diez’ Instagram, vil man opdage en pæn mængde såkaldte ‘betalte partnerskaber’ med en længere række brands, for hvem hun poserer på sine stærkt iscenesatte billeder.
Der er tale om eks. Gyldendal, Agnete Milton, Godsejeren.dk og en række flere. Fred være med det, ethvert brand må naturligvis alle råde over sine midler, som de nu engang finder bedst.
Men ligesom man siger, at en fodboldspiller aldrig er bedre end sin seneste kamp, så er en influencer, hvor begavet og dannet denne end er, heller ikke bedre end sin seneste shitstorm eller tåkrummende plagiatsag.
Hendes brandværdi er ikke falmet grundet tidens tand – men på grund af hendes adfærd og amoral.
Forlorent
For Katherine Diez, som for alle andre influencere, er betalte partnerskaber og anden reklame en del af deres egen personlig brandpromovering og selviscenesættelse – og det kan ingen fortænke dem i. Men netop deri ligger også en del af problemet for de brands, der vælger at kaste gode penge efter influencere som hende.
Det er næppe tilfældigt, at Diez i bedre tider reklamerede for smykker, forlag og godsejermode – fremfor Dinos Legeland og Jensens Bøfhus. Ligesom klæder, skaber betalte partnerskaber nemlig folk og interesse, og man kan ikke bare adskille brand og reklamens ansigt. De to smelter så at sige sammen og giver hinanden social kapital – og ægte kapital.
At brand og person kan være svære at adskille, kan vi ironisk nok se ved tilfældet Adam Price, Katherine Diez’ ex-kæreste. Han og broderen James lægger navn restaurantkæden, Brdr. Price, der i mere end et år har ligget i konflikt med fagbevægelsen – og skønt de to brødre kun ejer en del af virksomheden, er der svært at adskille brødreparret med forretningen, ikke mindst når deres ansigter figurerer på stort set alle artikler om konflikten.
Der er ingen tvivl om, at diverse influencers og kendte ansigter kan have endda meget stor værdi for de brands, de vælger at slå sig sammen med og repræsenterer – men i og med at de to ikke adskilles, trækker det også et brand ned, når ansigtet udadtil falder fra tinderne grundet sin egen adfærd, amoral, lovbrud eller noget helt andet.
I dag er diverse betalte partnerskaber, der stadig er at finde på Katherine Diez’ sociale medier en lille, fin reminder om, at en lang række danske virksomheder muligvis har lagt deres brandværdi i de forkerte hænder, fordi den sociale kapital, hendes brand var garant for, viste sig at være forloren.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.dk