Klaus Thodsen: Danske virksomheder skal ikke lade sig rive med af Trumps tilbageskridt på diversitetsområdet

Nyhederne fra USA har været mange, siden Donald Trump igen tiltrådte som præsident. Det har især diversitetsområdet fået at mærke, og den nye præsidents hårde linje overfor diversitet truer med at skylle ind over danske virksomheder også.

Det har været op ad bakke at arbejde med diversitetsområdet (DEI) i USA, siden Donald Trump i januar endnu engang blev svoret ind som landets præsident.

Siden da er der blevet skåret drastisk ned på DEI i det offentlige, og præsidenten har også blandet sig direkte i flere af landets store virksomheders arbejde med samme område. Eksempelvis er Apple blevet kritiseret for deres arbejde med diversitet, og som modsvar mod præsidentens ageren har bl.a. Microsoft styrket sit arbejde for netop diversitet.

Trumps vrede mod diversitetsprogrammer har også potentiale til at smitte af på danske virksomheder – den enten har egne kontorer, produktionsanlæg eller har datterselskaber i USA.

Den barske linje har nemlig potentiale til at ramme disse virksomheder – der ofte tager danske og europæiske værdier med til USA – ganske hårdt. For den nye linje imod DEI betyder også, at den private sektor skal rette ind og tilpasse sig den nye virkelighed, der bl.a. er beskrevet i præsidentens mange Executive Orders.

Svært fodfæste

Hvis den private sektor ikke makker ret og følger de restriktioner, der er udsendt fra Det Hvide Hus, kan det føre til tab af føderale kontrakter, bøder og eller endda retssager. Hvis en dansk virksomhed fortsætter sit DEI-arbejde, og det senere bliver stemplet som ulovligt af Trump-administrationen, kan det få alvorlige konsekvenser.

Hvis virksomheden fejlagtigt erklærer, at den overholder reglerne for at beholde en kontrakt, kan den blive ramt af en sag under False Claims Act (FCA). Det betyder, at enten regeringen eller en whistleblower – f.eks. en utilfreds medarbejder – kan anklage virksomheden for at have givet falske oplysninger. Dette kan føre til tab af kontrakter eller store bøder på tre gange kontraktens værdi plus ekstra bøder.

Det er med andre ord ikke uden konsekvenser at sætte sig op imod Trump og hans administration – men håbet må stadig være, at danske virksomheder står imod de nye strømninger og holder fast i at drive forretning på den måde, de finder rigtig.

At fastholde DEI sikrer, at danske virksomheder forbliver tro mod deres værdier og bevarer et stærkt omdømme blandt kunder, investorer og medarbejdere – både i Danmark og ude i den store verden, hvor synet på diversitet som oftest er knap så sort/hvidt. Derudover risikerer danske virksomheder, der er villige til at opgive deres DEI-aktiviteter, at det rammer dem som en boomerang. Især yngre medarbejdere tillægger ofte DEI meget stor betydning – og man kan ikke fortænke dem i at reagere stærkt, hvis deres arbejdsplads trækker i land på netop denne dagsorden.

Desuden bør danske virksomheder gøre op med sig selv, hvad de vil gøre, hvis Trumps linje falder til jorden igen om fire år – og ikke mindst huske, at Trumps politikker møder juridisk modstand og kan ændre sig både under og efter hans embedsperiode – eksempelvis med Den Føderale Distriktsdomstol i staten Maryland, der har blokeret af Executive Orders i februar 2025.

Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.dk.