At skaffe kapital som iværksætter kan i Danmark være en besværlig proces, og det gøres ikke nemmere af de strikse regler her til lands, der bl.a. besværliggøre crowdfunding. Det vil både iværksættere og branchefolk lave om på.
Den danske tøjproducent LABFRESH har over 1270 investorer, der alle er kommet til gennem privat crowdfunding.
Da tøjproducenten skulle åbne deres første fysiske butik i København, stod de overfor betydelige udfordringer, da deres bank ikke ville hjælpe dem med at realisere projektet, da de konstellationen med så mange investorer var ny for banken – som derfor var skeptiske.
Ifølge Kasper Brandi Petersen, der er medstifter af LABFRESH, er der behov for mere privat crowdfunding i Danmark, så flere tør og får muligheden for at springe ud som iværksættere.
“Ved at lade kunderne blive medejere skaber de en loyal kundebase, som føler en personlig forbindelse til brandet. Det øger både ansvarligheden og gennemsigtigheden i virksomheden, da mange mennesker har indsigt i, hvad der foregår,” siger han.
Strukturelt problem
Det var et netværk af mindre investorer, der i sidste ende gav LABFRESH mulighed for at realisere ønsket om en fysisk butik i København.
Mange kunder er blevet investorer, hvilket ifølge Kasper Petersen har skabt et stærkt fællesskab omkring virksomheden.
“Ved at lade kunderne blive medejere skaber de en loyal kundebase, som føler en personlig forbindelse til brandet. Det øger både ansvarligheden og gennemsigtigheden i virksomheden, da mange mennesker har indsigt i, hvad der foregår,” forklarer Kasper Petersen.
Regeringens nyligt annoncerede iværksætterstrategi sigter mod at løse en række af udfordringer ved crowdfunding, blandt andet ved at tillade ApS’er at sælge ejerandele gennem crowdfunding.
“Danmark er det eneste land i Europa, hvor anpartsselskaber ikke kan benytte sig af crowdfunding. Det vil regeringen nu lave om på, hvilket forventes at åbne finansieringsmuligheder for op imod 130.000 danske virksomheder årligt,” udtalte Jakob Brandt, formand for SMVdanmark, i forbindelse med den nye iværksætterstrategi.
Desuden vil strategien lette adgangen til finansiering ved at forbedre den såkaldte vækstkautionsordning, som allerede har bevist sit værdi ved at støtte små virksomheder med op til 75 procent tabsdækning.
“Med EIFO’s produkter kan iværksættere få lavere renter og omkostninger, hvilket vil gøre det lettere at rejse kapital og styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder,” siger Jakob Brandt.
Et konkret eksempel på crowdfunding’s potentiale er Female Invest, der på bare 20 minutter solgte ejerandele for 7 mio. kr. via Seedrs. Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætteri i Dansk Industri, fremhævede i den forbindelse betydningen af at fjerne lovgivningsmæssige barrierer.
“Female Invests succesfulde crowdfunding-kampagne illustrerer det store potentiale i at tiltrække kapital fra et bredt spektrum af investorer. Det er afgørende for væksten i dansk iværksætteri at lette adgangen til finansiering gennem crowdfunding.”

