En ny lov fra EU vil gøre det lovpligtigt at for alle medarbejdere at tidsregistrere deres arbejdstid. Det giver ingen mening, hvis man spørger Jimmy Engelbrecht Sørensen, medstifter og direktør i Workfeed.
Nogle husker det fra gamle dage; at man stemplede ind og ud af arbejdspladsen hver dag. Men står det til EU, så er de gamle dage på vej retur, da alle virskomheder pr. 1 juni 2024, som følge af en lov fra EU, når har pligt til sørge for, medarbejderne kan tidsregistrere deres arbejdstid.
Det skriver ittwatch.dk
Dermed kommer der mere administration ud til virksomhederne, og det vækker ikke den store begejstring hos Jimmy Engelbrecht Sørensen, medstifter og direktør i Workfeed, en dansk tidsregistreringsplatform.
”Det er problematisk at trække noget ned over hovedet på kunder, som de er tvunget til at købe eller opgradere systemer for at håndtere. Så bliver relationen mellem kunde og leverandør fra starten utilfredsstillende og fører til flere diskussioner, mere unødig support og derfor risiko for problematiske kunderelationer,” siger han til itwatch.
Loven har sin oprindelse i Bruxelles, og blev sat i verden for at sikre at regler om arbejds- og hviletidsregler bliver overholdt. Da loven blev præsenteret sidste år, gav det også anledning til flere kritiske røster, og én af dem, der blandede sig i debatten, var Martin Steen Kabongo, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, der til DR sagde.
“Det er en irriterende dom, og det er et irriterende krav at blive pålagt. Det, der sker nu, er, at man bliver tvunget til at registrere arbejdstiden også på områder, hvor der ikke er et behov for det,”
Loven er sat i verden for at sikre, at arbejds- og hviletidsregler overholdes, og dermed er loven nu blevet bredt ud over hele EU, Danmark indbefattet.
Spørger man Jimmy Engelbrecht Sørensen er der dog tale om en bureaukratisk byrde, der vil betyde nye udgifter for de mange virksomheder, der nu skal stille redskaber og platforme til rådighed for at imødegå problemer, der ikke selv kæmper med.
”Jeg har stemplet rigeligt ind og ud på tidligere arbejdspladser. Et af formålene ved indførelsen af loven er at minimere stress ved overarbejde og manglende hviletid. Det er et nobelt mål, men ved at indføre tidsregistreringen og den ekstra administration, frygter jeg, at det kan få flere til at blive stressede,” siger han.

