Der var store ambitioner om bedre sammenhængskraft bag regeringens planer fra 2021 om at udflytte uddannelsespladser til provinsen. Men udflytningen har mødt en stor udfordring; de studerendes egne ønsker.
Hvorfor ligger alle de store uddannelser egentlig så ofte i København? Ville det ikke være bedre for de unge, håbefulde studerende, at de kunne blive på deres hjemegn eller rykke til eksempels Hjørring, Tønder eller et helt tredje sted?
Det var i hvert fald planen, da regeringen tilbage i 2021 valgte at flytte ca. 2400 uddannelsespladser ud af København og til bl.a. ovennævnte byer. Ambitionerne har store, intentionerne utvivlsomt gode, men virkeligheden har vist sig ikke helt at følge trit.
For ser vi eksempelvis på datamatikeruddannelsen, der blev rykket til Tønder, så viser virkeligheden sig at være den, at knap halvdelen af landets it-jobs ligger i Storkøbenhavn, og at kun en tredjedel ligger udenfor Storkøbenhavn og Region Midtjylland.
”På papiret lyder det fint, at man vil kunne uddanne unge i alle landsdele. Virkeligheden er bare, at langt de fleste it-jobs er i de store byer. Samtidigt drømmer rigtigt mange unge om et studie- og ungdomsliv i de store byer med alt, hvad de indebærer af muligheder. Så det er en strategi, der aldrig kommer til at fungere,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Øget interesse – lavere optag
Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at det for 77 procent af de kommende studerende er vigtigt, hvor uddannelsen ligger i forhold til deres nuværende bopæl, mens jobmuligheder efter uddannelsen spiller ind på 68 procents valg. Samtidig viser tallene, at 40 procent vælger at udskyde deres studiestart, hvis de ikke får plads på den uddannelse, de foretrak.
Ifølge Martin Ågerup, tidl. Cepos-direktør og grundlægger af og CEO i Popoulos Analytics, mener, at ambitioner alt for ofte får forrang, når politiske tiltag søsættes og sidenhen evalueres. For de bedste intentioner, er ingen garanti for en vellykket eksekvering.
“I politik er intentionen ligegyldig, det er kun resultat, der betyder noget. Man så det eks. med reformen om folkeskolen. Der havde man en intention om, at reformen skulle have ført til bedre undervisning. Men det førte ikke til bedre undervisning, tværtimod,” udtaler han i podcasten, Kapitlet.
Mette Lundberg fortæller, at i en tid, hvor it-sektoren i høj grad mangler arbejdskraft, har tiltag såsom at sende datamatiker-uddannelsen ud af København og til Tønder, den modsatte effekt, end man i sektoren ønsker at opnå.
“Når vi ikke imødekommer de unges ønske om at læse i de store byer, så går vi glip af fremtidige it-folk, som vi på sigt kunne have haft gavn af i hele landet. For de unge laver hellere helt andre uddannelses- og karriereplaner end at flytte efter uddannelserne.”
Selvom interessen for it-uddannelserne er steget, og arbejdsmarkedet skriger efter it-specialister, blev mange unge også i år afvist på it-uddannelserne. På IT-Universitetet alene modtog man i år 2.007 ansøgninger, men har kun kapacitet til at optage 440 nye studerende. Dette betyder, at mange unge får afslag, selvom de er både motiverede og kvalificerede. DTU melder også om et stort antal afviste ansøgere.
Nu står it-uddannelserne over for endnu en udfordring. Denne gang er det kandidatreformen, der vil skære ned på antallet af studiepladser på de videregående uddannelser med op til 10 procent, og it-uddannelserne vil også blive ramt af disse nedskæringer.
“Endeligt var vi lykkedes med, at få flere unge til at søge de tekniske uddannelser. Men det er mest af alt bare endt i flere afviste, fordi politiske aftaler har lagt loft optaget på it-uddannelserne i de store byer. Nu kommer generelle nedskæringer oven i. Det er en hammer, der vil ramme mange unges drøm om en it-uddannelse og job dobbelt,” siger Mette Lundberg.