ReefCircular udvider nu internationalt og har sikret sin første britiske kunde i et nyt projekt ved Loch Craignish på Skotlands vestkyst.
Det danske startup ReefCircular tager nu et vigtigt skridt mod ud i verden med et nyt projekt ved Loch Craignish i Skotland. Her skal de I samarbejde med The Kelp Conservation Initiative, Seawilding, The Scottish Association of Marine Science og Anemo Robotics arbejde de på at genoprette den lokale bestand af hjemmehørende østers, som er truet af overfiskeri.
Kernen i projektet er ReefCirculars biobetonmoduler, der skaber optimale vækstbetingelser for østers og dermed styrker bestanden. Samtidig fungerer projektet som en vigtig test af teknologien og genererer data, der kan danne grundlag for fremtidige restaureringsinitiativer i andre områder.
“Det her projekt bekræfter den stigende internationale efterspørgsel efter vores løsninger, som kan tilpasses til specifikke arter og miljøer. Vores arbejde i Skotland vil ikke kun bidrage til økosystemet dér, men også fungere som en model for lignende genopretningsprojekter i andre lande med truede marine levesteder, herunder Danmark, der lider af mange af de samme udfordringer, som vi ser i UK,” siger grundlægger og direktør, Kathryn Larsen.
Meningen med projektet på den skotske vestkyst er at styrke bestanden af hjemmehørende østers, der spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at filtrere vand og fremme biodiversitet.