Når vi skal ansætte nye ledere og mellemledere falder vi tit og ofte for den kandidat, der er mest karismatisk – også selvom kompetencerne slet ikke følger med, mener psykolog og forfatter Henrik Tingleff.
At skulle ansætte nye medarbejdere kan på mange måder være en utaknemmelig opgave. Ganske vist får du mulighed for at møde en masse dygtige mennesker, der måske kan drive din arbejdsplads fremad – men du sidder også med ansvaret for at vælge den helt rigtige kandidat, der lever op til alle forventningerne.
Det kan være sin sag, ikke mindst ifølge psykolog og forfatter, Henrik Tingleff, der i bogen Egodyr, taler om det mismatch, der ofte er mellem det, der imponerer os, og de kompetencer, vi nu engang er på udkig efter, når skal ansætte en ny leder eller mellemleder.
“Problemet er, at vi ofte vælger ledere baseret på statusmarkører frem for kompetence. Psykologiske studier viser, at vi tror, vi leder efter kompetence, når vi vælger en leder – vi vil gerne finde den dygtigste. Men i virkeligheden falder vi for dem, der fylder mest: dem, der taler meget, tager plads ved bordet og markerer sig. Resultatet er, at vi placerer de forkerte i spidsen af flokken,” siger han i podcasten, Kapitlet.
Hvis man ansætter den person, der er bedst til at gå til jobsamtale frem for den bedste leder, kan det få store konsekvenser for både virksomheden og de medarbejdere, der skal arbejde under en leder uden de rette kompetencer.
Henrik Tingleff er ikke i tvivl om, at dette kan have alvorlige følger. Ifølge psykologen er dårlig ledelse en væsentlig kilde til problemer, især i form af manglende trivsel, stress og en række andre negative konsekvenser.
“Hvis vi sætter de forkerte ledere i toppen og spilder tid og ressourcer på territoriekampe, behøver man ikke en ph.d. i erhvervspsykologi for at regne ud, hvad det gør ved trivslen. Det påvirker, hvordan vi er sammen, det underminerer den psykologiske tryghed ved mødebordet, trygheden på arbejdspladsen generelt og arbejdsglæden, når man skal møde ind næste morgen,” siger han.