Antallet af konkurser i Danmark faldt i august måned, men i branchen for bygge- og anlægsvirksomhed er virkeligheden en helt anden.
Ifølge de nyeste tal for august 2024 gik 294 virksomheder konkurs i Danmark, hvilket er et fald på 7 procent i forhold til samme måned sidste år, hvor 315 virksomheder måtte dreje nøglen om.
Denne positive tendens ses i næsten alle regioner, med særligt markante fald i Hovedstaden og Midtjylland, hvor konkurstallet faldt med henholdsvis 56 procent og 41 procent.
Antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen stiger dog ganske markant, på trods af en generel nedgang i konkurstallet på landsplan.
Her er konkurserne steget med 30 procent i august, ikke minde på baggrund og øgede omkostninger og usikker efterspørgsel, der nævnes som primære faktorer bag stigningen.
“Selvom vi ser en overordnet nedgang i konkurser, er der tydelige tegn på, at særligt bygge- og anlægssektoren står overfor alvorlige udfordringer. Stigningen i konkurser her vidner om en branche, der er presset af stigende omkostninger og usikker efterspørgsel,” siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager for Creditsafe Danmark.
På årsbasis er det samlede antal konkurser faldet med 4 procent, hvor 3134 virksomheder er gået konkurs i de første otte måneder af 2024, sammenlignet med 3276 i samme periode sidste år.
Også i kultur-, forlystelses- og sportsbranchen er der en stor stigning i antallet af konkurser, og her noterer man sig en stigning på hele 150 procent i samme periode.