Ifølge en ny undersøgelse fra HK Danmark, lavet af Epinion, føler kun 35 procent af de ansatte, at deres nærmeste leder har kompetencerne til at håndtere stress blandt medarbejderne.
Håndteringen af stressramte lader meget tilbage at ønske ude på de danske arbejdspladser.
Nye tal fra HK Danmark viser, at ud af 1.240 interviewede svarer kun 35 procent, at de føler, at deres nærmeste leder har kompetencerne og redskaberne til at håndtere stress blandt medarbejderne.
Ditte Darko, der er erhvervspsykolog og ekspert i stresshåndtering, påpeger, at mange ledere mangler den nødvendige viden og uddannelse til at identificere og håndtere stress hos deres egne medarbejder.
“Det er jo en del af jobpakken som leder, at man evner at håndtere den slags problemer, og det skal man med medarbejder kunne forvente, at lederen kan. Men mange ledere har ikke disse kompetencer i dag, og skal det ændres, kræver det, at lederen selv opsøger viden eller får uddannelse i at lægge mærke til ansattes adfærd og i at opfange signaler på stress,” siger hun, og understreger samtidig vigtigheden af, at ledere forstår, hvordan stress udvikler sig og hvad der kan belaste medarbejderne i hverdagen.
Tilbage i hamsterhjulet
Undersøgelsen viser derudover også, at 30 procent af dem, der har oplevet stress, ikke mener, at deres arbejdsforhold blev ændret tilstrækkeligt efterfølgende. Dette peger på en alvorlig mangel på efterbehandling og støtte til stressramte medarbejdere.
“Det er helt vildt og meget overraskende. Man skal altid som minimum kigge på, om man kan ændre noget i arbejdet hos den stressramte, det er simpelthen side 1 i bogen om forebyggelse og håndtering af stress,” siger Ditte Darko.
Hun pointere videre, at det altid er lederensansvar for at sikre, at ingen af deres ansatte bliver syge af at gå på arbejde.
Problemet er, at det ikke hjælper at tale om det, hvis ingen reelt kan tage hånd om de problemer, vi diskuterer.
Mads Samsing, næstformand i HK.
“Det er lederens ansvar at håndtere det, når ansatte kommer og siger, de har stress. Mange arbejdspladser klæder nok ikke lederen ordentligt på, og samtidig føler mange ansatte, at de står alene med deres problemer, og det er noget skidt.”
For at imødegå disse udfordringer foreslår HK flere initiativer, herunder bedre uddannelse til ledere og etablering af stresspolitikker i alle virksomheder.
“Der skal også gøres mere for, at der er gode muligheder for at vende godt tilbage til arbejdspladsen efter en stress-sygemelding,” siger Mads Samsing, næstformand i HK, og fortæller videre, at initiativerne inkluderer muligheden for gradvis tilbagevenden til arbejdet og justering af arbejdsopgaver for at undgå tilbagefald.
Netop spørgsmålet om forebyggelse og støtte til medarbejderne, når de vender tilbage efter en stresssygemelding, er afgørende for, at medarbejderen ikke falder tilbage i sine stresssymptomer.
“Der er stor chance for, at man kan blive ramt igen, hvis der ikke ændres på de arbejdsforhold, der førte til stressen. Det er vigtigt at have en åben dialog og sikre, at der er passende ressourcer og støtte til rådighed,” siger Ditte Darko.
For lidt forebyggelse
I HK’s undersøgelse svarer kun 30 procent, at deres arbejdsplads har en stresspolitik, hvilket står i skarp kontrast til de seneste tal fra Arbejdstilsynet fra 2017, der viser, at 45 procent af virksomhederne har en sådan politik.
“Vi har talt om stress i årtier, og derfor finder jeg det meget overraskende, at så få virksomheder har en stresspolitik. Det er jo helt afgørende for at kunne forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen,” siger Ditte Darko.
Netop forebyggelse er også et område, der scorer lavt i undersøgelsen, hvor blot 34 procent føler, at der bliver gjort nok for at forebygge stress på arbejdspladsen. Dette fremhæver en alvorlig mangel i virksomhedernes strategi for at sikre medarbejdernes trivsel.
“Stress og arbejdspres må aldrig være tabu, men problemet er, at det ikke hjælper at tale om det, hvis ingen reelt kan tage hånd om de problemer, vi diskuterer,” siger Mads Samsing.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at arbejdsrelateret stress koster samfundet 55 milliarder kroner om året og reducerer arbejdsudbuddet med 55.600 fuldtidsansatte hvert år. Denne økonomiske byrde understreger behovet for mere effektive løsninger.
“Vi er nødt til at gøre mere end bare at tale om det. Vi mener, der blandt andet er brug for mere uddannelse til ledere, og at alle virksomheder skal have en stresspolitik, så man ved, hvad man skal gøre, og hvem man skal gå til, hvis man bliver syg af sit arbejde. Der skal også gøres mere for at sikre gode muligheder for at vende godt tilbage til arbejdspladsen efter en stress-sygemelding,” siger Mads Samsing.